
For fans af storken, og den vidunderlige natur den trives i, er Danmark ikke landet at rejse rundt i. Storkebestanden er i fremgang, men at afholde indenrigs storketure, er noget der har lange udsigter.
For at udbrede kendskabet til den hvide stork arrangerer Storkene.dk derfor hvert år rejser til de områder i Europa, der har en stor og fast ynglebestand af hvid stork, i dagligdags tale blot kaldet storken.
Kom med på storketur til Normandiet – maj 2026
Næste års store storketur går til Normandiet. Her går storke, natur, historie og fællesskab går op i en højere enhed. Fra storkekolonier i Risle-dalen og på Cotentin-halvøen til historiske byer som Rouen og Bayeux – vi følger både storkens og menneskenes spor gennem det normanniske landskab.
Læs mere her:
Storkerejse til Normandiet i maj 2026
Rejsen finder sted 21.–25. maj 2026
Rejsen er udsolgt – men man kan blive skrevet på venteliste. Kontakt Merete Carøe om dette.
Med undtagelse af 2014, har vi siden 2008, kun afbrudt af Covid 19 pandemien, givet danskere unikke oplevelser på vores ture. Vi lagde ud med ture til vores helt nære områder, men har nu udvidet vores radius, og laver også rejser til områder, der kræver anden transport end blot færge og bus.
Af lande vi har besøgt på vores ture kan nævnes:
Turene foregår som regel i løbet af foråret eller forsommeren. Når vi skriver, at det handler om andet end blot storke, så er det fordi, at vi ofte besøger områder, der ikke er specielt kendte af turister, og hvor kulturen er helt speciel.
Derfor er der ligeså meget tale om en kulturrejse, som giver deltageren nogle helt særlige oplevelser.
Turene tilrettelægges af Storkene.dk, og oftest er det Hans Skov, der udover at være storkeekspert, også er arkæolog, og besidder en enorm historisk viden om de områder vi befinder os i. Derfor får man rigtig meget historisk og kulturel bonusviden, når vi triller igennem landskabet.
Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.
"*" indikerer påkrævede felter