Storkene.dk er stiftet i 2007, og vores målsætning er ganske enkel. Vi ønsker, at storken igen bliver en del af det danske landskab.
Storkene.dk er en landsdækkende forening stiftet i 2007 af Jess Frederiksen, Lars Juel Sørensen og Mogens Lange Petersen.
Vores vision: at sikre den hvide stork en fremtid i Danmark – som naturvæsen og som kulturelt symbol.
Storkens tilbagevenden
Vores indsats
GPS-projektet
Sammen med Statens Naturhistoriske Museum GPS-mærker vi hvert år et lille antal storkeunger for at kortlægge deres bevægelser, identificere farer og forbedre sikkerheden. Resultaterne har allerede reddet liv.
Vores stemme
Siden 2012 har vi sikret vilde ynglepar i Danmark gennem reder, biotoppleje, mærkning, fodring og formidling.
Siden 2014 har TV Syd og Storkene.dk haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde om en af Danmarks mest populære livestreaminger fra naturens verden: kameraet ved storkereden i Smedager.
Hvorfor din støtte betyder alt
Hvad du får som medlem
En ny chance for naturen – og for Danmark
Storken vender tilbage – og med den en historisk mulighed for at genoprette dansk natur. Vores udspil til Den Grønne Trepart viser, hvordan 140.000 hektar lavbundsjorde kan blive til levende vådområder, hvor storken igen kan yngle, og biodiversiteten blomstre.
Men det kræver mere end vand og vilje. Det kræver naturpleje, ekstensive græsningsarealer og en fælles indsats. Storken er ikke bare en fugl – den er en majestætisk ambassadør for alt det, vi kan opnå, når natur, klima og landbrug tænkes sammen.
Vore naturfotografer – øjne og stemmer i felten.
Bag mange af de billeder, der bringer storken tættere på os alle, står en række engagerede amatørfotografer. De er ikke blot leverandører af smukke fotos – de er med til at visualisere storkens liv i Danmark og hjælper os utrætteligt med at identificere de enkelte fugle.
Mange af storkene er ringmærkede, og netop fotografernes skarpe blik gør det muligt at spore deres ophav via aflæsning af ringene. Dermed får vi værdifuld viden om de nye storke, der hvert år vælger at slå sig ned her i landet for at yngle.
I galleriet kan man opleve billeder taget af nogle af vores mest aktive og dygtige bidragsydere:
Deres indsats er uvurderlig – både for vores arbejde med storken og for den glæde, som billederne spreder blandt alle, der følger med i storkens tilbagekomst til Danmark.
Eivor Rosenquist er en af vores mest engagerede bidragsydere. Med kameraet som fast følgesvend bevæger hun sig regelmæssigt rundt i Sønderjylland for at dokumentere storkenes liv. Hun fanger både de smukke øjebliksbilleder og de mere dybdegående filmoptagelser, der giver os et indblik i fuglenes hverdag og adfærd.
Optagelserne deler Eivor på YouTube, så alle kan få glæde af hendes arbejde. Dermed bliver storkenes tilstedeværelse ikke kun en lokal oplevelse, men en fortælling, der kan nå ud til hele landet – og inspirere endnu flere til at følge med i storkens tilbagekomst til Danmark.
Hendes indsats er uvurderlig: billederne og filmene hjælper os både med at identificere de enkelte storke og med at skabe en levende formidling af fuglenes historie.
På vores officielle Facebookside kan du altid holde dig ajour med alt, hvad der sker omkring storken og vores arbejde:
Et rigtig godt nytår til alle storkevenner! 🥂🍾🍀🥳2️⃣0️⃣2️⃣6️⃣🥳🍀🍾🥂🇩🇰 ... See MoreSee Less
30 CommentsComment on Facebook


Vil du sikre dig storkekalenderen for 2026, så skal du være hurtig!
Vi er nu lige ved at have udsolgt i shoppen. Der er kun ganske få tilbage og der bliver ikke lavet flere.
Årskalenderen for 2026 følger hver af de 11 storkereder, der fik unger i sommeren 2025 😍
Du finder den via linket her: shop.storkene.dk/products/arskalender-2026
... See MoreSee Less
3 CommentsComment on Facebook



Hej kære storkevenner.
29.12.25
Opdatering på Egon Therkelsen Uldum.
Jeg er nu alvorlig bekymret for vores unge GPS stork fra Uldum kær.
Vi modtog heller ingen data idag.
Vejret har været meget solrigt de sidste dage i Sevilla, så vejret kan ikke have forårsaget, at GPSen ikke kan sende..
Jeg fortalte igår, at de sidste data kom fra en olivenfarm, men den udtalelse må jeg revidere.
Efter indgående research har jeg fundet ud af, at han opholdt sig på taget af en bygning på et affaldsdeponi, som er omgivet af marker med oliventræer..
Jeg har bedt om hjælp til at lede efter Egon, og Nancy Blanco var så sød at optage kontakt til styrelsen i Sevilla, som allerede fandt vores Simba.
Jeg er ked af at måtte lave dette opslag, men skal nok underrette jer, så snart jeg ved noget nyt.
Bh Lisa.
... See MoreSee Less
23 CommentsComment on Facebook
Opdatering GPS storke
28.12.25
Hej kære storkevenner 🤗
Idag fik vi endelig en opdatering på storkene igen. Movebank fungerer ikke helt så pålideligt i øjeblikket, og kontakt til supporten var ikke muligt i juledagene, men idag kom så nogle nye data fra næsten alle, undtagen fra Egon Uldum.
Egon fløj, d. 24.12, ca. 20 km i nordøstlig retning, og overnattede på taget af en lagerhal på en olivenfarm, syd for Sevilla. Derfra blev de sidste koordinater sendt, d. 25.12 , kl. 10:10.
Hvorfor han ikke har sendt igen idag, ved jeg desværre ikke. Vi må vente og se, om vi hører noget fra Egon imorgen.
Elvis opholder sig stadig i flodområdet ved Rio Manzanares , syd for Madrid.
Området er farligt, pga fugleinfluenza, men indtil nu, ser vi fine bevægelser, og kan gå ud fra, at Elvis har det godt.
Cort har forladt området syd for Madrid, og opholder sig nu 30 km nord for Madrid ved Tres Cantos. Godt at se, at han er så aktiv, efter at have opholdt sig i området ved Rio Manzanares. Han har det fint!
Storkeline nyder vinteren i Holland, og bevæger sig ret aktivt. I øjeblikket i området omkring Waalwijk.
Dinesen kan vi ikke følge længere. Batteriet i hans GPS er gået fuldstændig ned, og det er tvivlsomt, om han kan sende data igen.
Jeg ønsker jer allesammen et rigtig godt nytår, og vi må håbe på et supergodt storkeår 2026, og at vores GPS storke klarer turen tilbage. 🍀🍾🥂🥳
Bh Lisa.
... See MoreSee Less
26 CommentsComment on Facebook


+2
Kender du vores debatgruppe storkene.dk - Fællesskabet?
Gruppen er for alle. Om du er helt ny storkefan eller du har fulgt med i flere år. Alle er velkomne🙂
Der kan du debattere, stille spørgsmål, dele dine egne billeder og ikke mindst se mange skønne billeder fra de danske reder.
Gruppen omhandler udelukkende de danske storke og deres GPS unger på træk.
Meld dig ind i dag, hvis du ikke allerede er det og husk at besvare de tre adgangsspørgsmål. Det er selvfølgelig helt gratis at deltage 🤩
... See MoreSee Less
This content isn't available right now
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.0 CommentsComment on Facebook
Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.
"*" indikerer påkrævede felter