Storke er afhængige af rigelige mængder naturlig føde, og deres foretrukne jagtmarker er sjappede, afgræssede enge med høj biodiversitet. Hvis landskabet omkring en rede primært består af konventionelle, sprøjtede kornmarker, vil fødegrundlaget være for fattigt – og en storkerede vil ikke gavne arten.
I Danmark er fødemangel en af de største udfordringer for storkens tilbagevenden. Før 1940 fandtes der vidtstrakte vådområder og enge, hvor storken kunne finde padder, insekter og smådyr i overflod. I dag er store dele af landskabet præget af intensivt landbrug, hvor sprøjtemidler og dræning har gjort markerne næsten livløse for dyreliv.
Et storkepar har behov for op mod 500 kg føde i løbet af en ynglesæson – til sig selv og deres unger. Det kræver adgang til store, varierede arealer med naturlig vandbalance og pleje, hvor fødekilder som frøer, regnorme, stankelbenslarver, mus og snegle trives.
Uden et sådant fødegrundlag risikerer du at skulle tilskudsfodre storkene – en løsning, der hverken er bæredygtig eller ønskværdig. Storke kan godt flyve langt i deres søgen efter føde, men jo længere de skal, desto lavere bliver ungeproduktionen. Derfor er placeringen af reden ikke blot et spørgsmål om geografi – men om økologisk ansvarlighed.
Læs meget mere om krav til storkens biotop og levevis i vores oplæg om Den Grønne Trepart.
Kortet, som viser observationer af storke indtastet i DOFBASEN fra 2020 til 2025, viser med al tydelighed, hvor chancen for at få storke på reden er størst.
Læg kyllingenet i bunden af stativet for at skabe en stabil base.
Flet helst bøgegrene eller andre løvgrene med sideskud ind mellem de påsvejsede stivere.
Læg et lag halm eller hø oven på kyllingenettet.
Fyld reden med bæredygtigt, jordforbedringsmuld (sphagnumfri) – du kan også anvende barkflis.
Afslut med endnu et lag halm eller hø, giv reden en kande vand, og stik fire grene ind i kanten, så de mødes i midten og danner en slags “lås”.
Et storkeredestativ kan bestilles via shop.storkene.dk. Alternativt kan du bruge et gammelt vognhjul – men vær opmærksom på, at træet ofte mørner og sjældent holder i længden. Eller du kan forsøge dig med at svejse dit eget stativ.
Ovenpå lægges nu et lag spagnumfri muld, der bankes godt fast.
Se en af de smukkeste storkereder i Danmark. Og den sidder ikke hos hvemsomhelst. Den er i Søvind ved Horsens – hos Hans Skov, storkeekspert og levende legende. Hans har arbejdet med storkereder siden 1970’erne og har viet sit liv til den elegante fugl.

I 2025 fik han storken helt tæt på, da hele to storkepar slog sig ned ved Uldum Kær, kun få kilometer fra hans hjem. Men allerede inden da havde Hans sirligt fotodokumenteret opbygningen af reden på sit smukke gamle bindingsværkshus.
Han havde egentlig aldrig regnet med, at der ville komme et storkepar – men når man har så smukt et hus, så skal det naturligvis krones med en storkerede.
Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.
"*" indikerer påkrævede felter