Den hvide stork er et ikon i dansk naturhistorie – majestætisk, mytisk og tæt knyttet til mennesket. Fra tusindvis af ynglepar i 1800-tallet til total forsvinden i 2008 – og nu en langsom, men håbefuld tilbagevenden. I dag arbejder Storkene.dk målrettet på, at storken igen bliver en naturlig del af det danske landskab.
Den hvide stork, eller blot kaldet storken, er en af Europas største fugle: omkring 100 cm høj, med et vingefang på op til 2 meter og en vægt mellem 3 og 4,5 kg.
Storken bebor åbne landskaber af forskellig art – i Europa overvejende vådområder og landbrugsjord, i Afrika ofte stepper, tørre og fugtige savanner.
Føden, som hovedsageligt består af insekter og andre hvirvelløse dyr, fisk, springpadder og deres haletudser, firben, slanger og snoge samt små pattedyr, finder den på ofte på nyslåede enge og græsmarker, og i småsøer og vandhuller. Engene finder den over afstande på flere kilometer ved hjælp af lyd af landbrugsmaskiner, sit skarpe syn eller sociale signaler, samt via sin lugtesans. Brugen af lugtesansen over lange afstande til fødesøgning er muligvis – i modsætning til den gængse opfattelse – udbredt blandt fugle.
Som klassisk kulturfugl har storken altid søgt nærhed til mennesker og åbne landskaber. I midten af 1800-tallet fandtes der op mod 10.000 storkepar i Danmark, hvilket gjorde landet til det tættest befolkede storkeområde i Europa. Men efter 1864 begyndte bestanden at falde markant – især på grund af dræning af vådområder, industrialisering af landbruget og indførelse af monokultur.
I 1890 var der omkring 4000 ynglepar tilbage. I 2008 blev den storken erklæret uddød i Danmark, da den oprindelige bestand ikke længere eksisterede.
Godt hjulpet af storkens evne til at tilpasse sig et ændret klima og forkorte trækruterne, samt en målrettet indsats fra blandt andre Storkene.dk, ser vi nu en voksende dansk bestand. Målet er klart: 30 ynglepar i 2030. Allerede nu spreder storkene sig op gennem Jylland og forhåbentlig meget snart videre mod Fyn og Sjælland — et tegn på, at både natur og menneskelig indsats, godt hjulpet af klimaforandringer, kan vende udviklingen.
Storken er stum, men det betyder ikke, at den ikke kan larme. Storkens knebren er nemlig et centralt kommunikationsmiddel – den bruges både til at hilse på partneren og til at markere territorium over for andre storke, og kan høres på meget lang afstand. Dens knebren har flere betydninger, som vi beskriver her.
Parhilsen: Når hannen og hunnen mødes ved reden – især efter vintertrækket – udveksler de ofte en langvarig knebren som en form for gensynsglæde og parbinding.
Synkron knebren: Ofte knebrer begge fugle samtidig, mens de strækker halsen og kaster hovedet bagud – en ritualiseret adfærd, der styrker parforholdet.
Se Eivor Rosenquist klip af en social og venlig knebren her
Forsvar af reden: Knebren bruges også til at advare og skræmme andre storke væk fra reden. Det er især hannen, der knebrer aggressivt, hvis en fremmed nærmer sig.
Storkekampe: Hvis advarslen ikke virker, kan det føre til fysiske konfrontationer – storkekampe med næb og vinger, som ses i kolonier med tæt redeplacering.
Se Eivor Rosenquist klip af en uvenlig og afskræmmende knebren her
Knebren er ikke bare lyd – det er en visuel og auditiv gestus, ofte ledsaget af kropssprog: halsstræk, vingespil og hovedkast.
I dansk folketro blev knebren tolket som lykkevarsler og tegn på forårens komme.
Verdens første ringmærkede stork blev mærket i Danmark helt tilbage i 1901. Det var skolelærer H. Chr. C. Mortensen fra Viborg, der som pioner inden for fuglemærkning satte en lille metalring på benet af en dansk stork — og dermed skrev sig ind i både dansk og international naturhistorie.
Mortensens idé var enkel, men banebrydende: ved at mærke fugle med individuelle ringe kunne man begynde at forstå deres bevægelser, levevis og trækruter. Det var starten på en ny æra inden for ornitologi, og Danmark blev et foregangsland.
Siden da er der blevet ringmærket op imod 14.000 storke i Danmark. Hver ring har bidraget med brikker til det store puslespil om storkens liv: hvor den flyver hen, hvor den raster, og hvordan den klarer sig i en verden i forandring. Ringmærkning har givet uvurderlig viden — ikke kun om storken som art, men også om klima, landskabsændringer og biodiversitet.
I dag fortsætter arbejdet med moderne GPS-teknologi, hvor satellitter og digitale signaler giver os mulighed for at følge storkene i realtid — over kontinenter og gennem årstider. Men det hele begyndte med en lille metalring og en stor idé.
Over 4.000 storkereder. 148 kolonier. 220 års fuglehistorie. Ét menneskes livsværk.
Værket, det er langt. Meget langt. Og spækket med data. Men hvis du er storkeconnaisseur – eller bare dybt fascineret af Danmarks luftbårne legender – så er dette det store atlas, udarbejdet af storkeentusiasten Peder Thellesen, en guldmine af viden, som vi hos Storkene.dk kun kan drømme om at bladre i, og som vi vender tilbage til igen og igen. Ikke mindst nu hvor nye storkepar slår sig ned i Danmark igen, er denne samling af data guld hver, når vi skal vide hvornår storken sidst har ynglet på en given lokalitet.
Thellesen har gravet dybt. Han har samlet redeplaceringer, kolonier, genmeldinger og storkeskæbner fra hele landet – fra Ribe Rådhus til Røsnæs, fra 1800 til 2020. Kilderne spænder fra Zoologisk Museums storketællinger og Halfdan Langes dagbøger til lokalaviser, ringmærkningsrapporter og personlige henvendelser. Det er feltarbejde, arkivarbejde og livsværk i ét.
Samlingen er for dig, der vil kende hver eneste storkerede i Danmark. For dig, der vil forstå storkens op- og nedture – og håbet om dens tilbagekomst. For dig, der elsker fuglehistorie, feltarbejde og den slags detaljer, man kun får fra én, der har fulgt storkene hele livet.
Thellesen har gennem fire årtier samlet data fra:
Resultatet? En monumental oversigt over storkens danske historie – fra Ribe Rådhus’ 104-årige rede til de sidste par forlod Danmark i 2004, til den langsomt, men sikkert begyndte sin genindvandring i 2012, og sluttende i 2020. Værket rummer både poetiske barndomserindringer og minutiøse redeoptegnelser, komplet med kort, koder og kildehenvisninger.
Se hele det store værk her:
https://pub.dof.dk/artikler/2632/download/2025-ynglende-hvid-stork-i-danmark-1800-2020
Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.
