Man skulle tro, at det var enkelt at forbedre naturen. At grave en sø, plante lidt grønt og lade dyrelivet vende tilbage. Men virkeligheden er en anden. I arbejdet med at forbedre storkenes fødemuligheder møder Storkene.dk gang på gang en mur af bureaukrati, hvor selv de mest oplagte naturprojekter drukner i paragraffer, ventetid og administrative benspænd.
Lovgivningen er naturligvis sat i verden for at beskytte naturen, – og det bakker vi op om. Men når det tager op mod halvandet år at få behandlet en ansøgning om at grave et vandhul, risikerer vi, at både lodsejere og storke mister tålmodigheden. Foreningen må lægge penge til side i årevis, uden garanti for at projektet bliver godkendt, og i nogle tilfælde får vi afslag, selv når formålet er naturforbedring.
I artiklen dykker vi ned i, hvordan vi arbejder med at forbedre storkenes levevilkår – og hvordan bureaukratiet former både tempo og muligheder.
Noget af det mest synlige arbejde, som Storkene.dk får udført for kontingentmidlerne, er forbedringen af storkenes fødemuligheder i de lokale storkeområder. Det sker primært gennem gravning af nye vandhuller og restaurering af tilgroede – samt, enkelte steder, hegning af enge med henblik på afgræsning. Indsatserne gavner ikke kun storkene, men også en lang række andre fugle og smådyr.
Det er en stor glæde at se, hvor hurtigt livet vender tilbage til nygravede paddevandhuller. Allerede dagen efter gravearbejdet kan luften være fuld af guldsmede, der har ledt efter et sted at lægge æg. Efter få år – når vandplanterne har etableret sig – følger frøer og salamandre, og dermed har vi været med til at skabe de nødvendige betingelser for, at den hvide stork kan finde føde på egen hånd.
Selvom det kan lyde enkelt at grave en ny sø, er processen præget af omfattende lovgivning. Reglerne er naturligvis til for at beskytte naturen, men det kræver både tid, stor tålmodighed og økonomiske ressourcer at navigere i dem. Man skal bl.a. forholde sig til:
Når alle forberedelser er på plads, skal ansøgningen sendes til den lokale kommune, hvor den skal behandles. Her bliver tålmodigheden ofte sat på prøve – nogle kommuner har op til 1½ års sagsbehandlingstid. Det kan få lodsejere til at trække sig, og de lange ventetider skaber også udfordringer for Storkene.dk’s budgettering.
Vi er nødt til at reservere midler, som om hvert projekt bliver gennemført – hvilket betyder, at pengene kan være bundet i flere år. Derudover sker det, at projekter afvises, hvis kommunen vurderer, at de ikke er naturforbedrende.
Hvis dit nuværende eller fremtidige vandhul ligger i eller nær beskyttet natur, gælder § 3 i Naturbeskyttelsesloven. I særlige tilfælde kan undtagelser være mulige, men det kræver myndighedsgodkendelse. Kontakt kommunen for afklaring.
Vælg placering med omhu: En fugtig lavning med naturligt vandspejl er ideel. Følg vandstanden over et år, og grav gerne et prøvehul (1–2,5 m) for at undersøge jordlagene.
Undersøg forholdene: Tjek for drænrør, kabler, fortidsminder og affald. Spørg naboer og brug offentlige kort.
Tilladelser: I nogle tilfælde skal du søge tilladelse, især ved nyanlæg, ændringer af dræn eller større oprensning. Kontakt relevante myndigheder, før du går i gang.
Grav ikke i beskyttet natur: Undgå f.eks. . moser, enge og heder.
Bevar lerbunden: Den holder på vandet – undgå at grave igennem.
Fjern opgravet jord korrekt: Spred den mindst 5 meter fra bredden og undgå næringsstofudvaskning.
Form og dybde: Lavt vand og bugtede bredder er bedst. En dybde på 1–2 meter i midten er ideel, gerne mod syd.
Ingen øer: De tiltrækker uønsket vækst og er svære at vedligeholde.
Ingen fodring eller opdræt: Fisk og ænder forstyrrer balancen og spiser haletudser.
Planter kommer af sig selv: Undgå udsætning – bundplanter etablerer sig naturligt.
Undgå overfladevand og drænvand: De tilfører næring og fremmer algevækst.
Udtørring er naturligt: Det gavner vandhullets økologi og reducerer fiskebestand.
Hold vandspejlet åbent: Undgå skygge fra træer ved bredden.
Plant kun hjemmehørende arter: F.eks. . slåen, hyld, hvidtjørn og tørst.
Undgå invasive planter: Pil, hybenrose, bjørneklo og haveplanter som rhododendron og bambus bør ikke bruges.
Skab forbindelse til naturen: Udyrkede bræmmer, stendiger og levende hegn fungerer som adgangsveje og skjul for padder.
Fjern alger, blade og andemad: Brug net eller rive – især om efteråret.
Vedligehold bræmmen: Slå græs 1–2 gange årligt og fjern afklip.
Stop tilgroning: Fjern pilekrat og sumpplanter med rod.
Kreaturer: Hegn mindre vandhuller – de tilfører næring og plører bredderne.
Fisk: Undgå udsætning – de forstyrrer balancen og æder haletudser.
Tilladelse kan være nødvendig: Ved større oprensning, aktiv udtørring eller ændringer af dræn.
Tidspunkt: Oprensning bør ske mellem 1. august og 1. marts.
Fjern dynd og rødder: Men undgå at grave i lerlaget, som holder på vandet.
Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.
