GPS-storkene – når teknologi redder liv og giver ny viden

Hvordan ved vi, hvor storkene flyver hen? Hvor de dør? Og hvordan vi kan beskytte dem? Svaret er en lille, men meget dyr GPS sender på 43 gram.

Hvad er GPS-overvågning?

 

Det startede i rummet

GPS står for Global Positioning System, der er et satellitbaseret radionavigationssystem, der ejes af den amerikanske regering og drives af det amerikanske rumprogram, NASA. I dag bruges GPS til civile formål, og der findes næppe mange, der ikke anvender GPS i trafikken.

GPS overvågning af fugle er langt fra et nyt fænomen. I 1989 var albatrosser de første fugle, der blev overvåget ved hjælp af satellitter, og projektet revolutionerede vores forståelse af de store havfugles bevægelser på havet, samt kortlagde de enorme rejser, disse storslåede fugle tager på for at søge efter føde til deres afkom. Dengang var de GPS sendere, der blev sat på fuglene, meget større end dem, der anvendes i dag. De var langt mere klodsede, og har formentlig ikke været spændende for fuglene at flyve rundt med, men siden da har der været en eksplosion i antallet af videnskabelig overvågning af fuglenes migration. I dag anvendes satellit tracking også i forbindelse med overvågning af insekter.

 

Ringmærkningsadministrationen som partner

Vores samarbejdspartner i arbejdet med at forstå storkenes bevægelser er Ringmærkningsadministrationen under Statens Naturhistoriske Museum (SNM). De har ansvaret for ring- og GPS mærkning af vilde fugle i Danmark og administrerer de omfattende data om både mærkede fugle og genfund. 

 

Disse oplysninger giver uvurderlig viden om fuglenes træk, levealder og bestandsudvikling, og de danner grundlag for både forskning og naturforvaltning. Ringmærkningsadministrationens arbejde omfatter desuden at godkende og føre tilsyn med eksterne forskningsprojekter, der anvender ring – og GPS mærkning som metode. Dermed sikres både kvaliteten og den videnskabelige integritet i de mange projekter, der bidrager til vores fælles forståelse af fuglenes liv og bevægelser.

 

Læs meget mere om deres arbejde her: rc.ku.dk

Hvorfor GPS på storke - og hvilke storke indgår i projektet?

Redder liv: GPS har afsløret dødsfælder som gylletanke og farlige højspændingsmaster

Giver viden: Vi lærer, hvor storkene trækker hen – til Spanien, Sydafrika eller Tyrkiet.

Forebygger ulykker: Når vi ved, hvor storkene dør, kan vi sikre områder og redde fremtidige fugle.

 

“Uden GPS projektet havde vi aldrig opdaget, at to storke døde i en gylletank i Smedager. Nu er tanken sikret.” – Hans Skov, projektleder hos Storkene.dk

gps status 2026 – januar

Ofte stillede spørgsmål om GPS projektet

Hvad er baggrunden for projektet?
Hans Skov: Traditionel ringmærkning giver kun få genfund, og vi ved derfor meget lidt om, hvor storkene befinder sig – og hvordan de dør. GPS-projektet giver os ny og livsvigtig viden.
Hans Skov: Nej. Senderen sidder i et tilpasset “seletøj” og vejer kun 30–43 gram. Storken vejer 3,5–4 kg og påvirkes ikke af vægten.
Hans Skov: Nej. Storke har levet med GPS-sendere i op til 16 år uden problemer. Det er bevist ved mange lejligheder.
Hans Skov: Nej. Seletøjet holder hele storkens levetid.
Hans Skov: Vi har afsløret dødsfælder som gylletanke og højspændingsmaster. GPS har allerede ført til sikring af farlige områder – og reddet liv.

Hans Skov: 16.000 kr. pr. stk. Vi køber 4-5 om året. Det er en stor investering – men viden og liv, vi redder, det gør det hele værd.

En GPS-sender vejer kun 30–43 gram – storken er ikke generet af den. Senderen sidder fast hele fuglens liv.

Projektet koster 16.000 kr pr. sender – men hver krone giver uvurderlig viden.

Vi bruger Movebank og Animal Tracker app til at følge storkene live.

Animal Tracker kan hentes i Appstore

Kontakt os i dag og få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.