Om Storkene.dk – Vores historie og formål

Storkene.dk er en landsdækkende interesseforening, stiftet i 2007 på initiativ af Jess Frederiksen, der sammen med Lars Juel Sørensen og Mogens Lange Petersen grundlagde foreningen. Visionen var klar: at give den hvide stork en fremtid i Danmark – og en stemme i offentligheden.

Storkens tilbagevenden – håb og handling

Trods den historiske nedgang er der nu tegn på, at storken er ved at genetablere sig i Danmark.  Genindvandring sker primært fra det vestlige Tyskland, hvor bestanden stiger med op til 10-20 % årligt.

I en lang række egne af Danmark har Storkene.dk opsat storkereder, som nu bebos af nye ynglepar.

Hvert år etablerer storke sig på nye lokaliteter – fremgangen i bestanden er tydelig.

Vores indsats i felten

For at støtte storkens tilbagevenden arbejder vi målrettet med naturpleje og biotopforbedring:

 

  • Opsætning og vedligeholdelse af storkereder
  • Etablering af ca. 50 småsøer og vandhuller for at forbedre fødemulighederne
  • Biotoppleje omkring reder og enge
  • Vinterfodring af fastboende storke
  • Støtte til storkeværter og lokal engagement
  • Vi opstiller ikke reder i områder med intensivt landbrug, da storkene dér ville være afhængige af menneskelig fodring – vi arbejder for bæredygtige, selvbærende bestande.

 

Udfordringer for storken

Storken har stadig de samme udfordringer, som da den forlod landet. Intensivt landbrug begrænser fødeudbuddet, og giver mangel på egnede levesteder.  En storkefamilie med unger har brug for op til 300 kg føde om sommeren.

 

Uden pleje gror enge og moser til og bliver utilgængelige. Denne udfordring vil Storkene.dk dog fortsat bekæmpe – både på lokalt, såvel som nationalt plan. Vi kommer til at arbejde på at få udmøntningen af planerne i Den Grønne Trepart til at være så fordelagtige for storken og engfuglene, som overhovedet muligt. 

GPS-projektet – viden der redder liv

I samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum GPS-mærker vi udvalgte storkeunger for at:

 

  • Kortlægge deres bevægelser
  • Identificere farer som gylletanke og højspændingsmaster
  • Forbedre sikkerheden i storkens omgivelser
  • Projektet har allerede afsløret dødsfælder og bidraget til konkrete forbedringer. Du kan følge storkene via den gratis app Animal Tracker.

Storkene.dk giver storken en stemme

Uden vores arbejde havde der næppe været ynglende vilde storkepar i Danmark siden 2012. Vi arbejder for:

  • Opsætte og vedligeholde storkereder
  • Gennemføre biotoppleje ved beboede storkereder
  • GPS- og ringmærkning
  • Informationsarbejde og formidling
  • Webcams og samarbejde med medieselskaber

Kontakt os i dag og få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål eller kommentarer til os, er du meget velkommen til at sende os en mail.