Opsætning af storkereder

 
 
Stork på rede. Foto: Axel Mortensen
Storkereden i Smedager blev opsat i
december 2011.  I 2012 var der ynglende
storke i reden!
 
Foto: Birgit Johannsen
 
 
 

Hvad kan man selv gøre?

 

Såfremt du selv har lyst til at stå for din egen opsætning af en storkerede er der mange ting du skal tage hensyn til. En af de vigtigste ting du skal tænke på, er at området du bor i skal byde på storkehabitat. Og hvad er så storkehabitat?

 

Et godt storkehabitat er et område med små søer, høsletsenge eller afgræssede enge, der gør byttedyrene tilgængelige, evt. i forbindelse med vådområder. Der skal nemlig være rigeligt med føde såfremt et storkepar skal opfostre et kuld unger. En storkeunge kan indtage mellem 500-700 gram føde om dagen. Det er krævende for forældrene at finde så meget føde til 3-4 unger. Dog skal det siges, at storken godt kan flyve op til 8 km. for at finde føde. Så hvis du eksempelvis bor i en radius indenfor 8 km. fra et godt fødesøgningsområde, kan det være en god ide at få en storkerede sat op.
 
 
 
 
Dette er et godt storkebiotop, med våde sjappede enge
 
 
    
Visse områder af landet, er der dog større sandsynlighed for at være heldig at få storke i reden end andre. Hvis du bor på Bornholm eller andre afsides øer er sandsynligheden meget lille. Storke er nemlig ikke meget for at flyve for lange afstande over åbent farvand, og undgår det om muligt.
 
 

Hvordan gør jeg?

 

Hvis storkereden monteres på en pæl bør den placeres i en ikke al for lang afstand fra en bygning. Storken føler sig af en eller anden grund mere tryg når den er tæt på mennesker. Det skal helst ikke være i nærheden af el-ledninger, idet det ikke sjældent sker at storken kolliderer med disse. Især uerfarne ung-storke har ikke stor forstand på at undgå el-ledninger der hurtigt kan blive et fatalt møde for storken.
 
Der skal være gode tilflyvningsforhold til reden. Det nytter ikke noget, at reden er omkranset af høje træer eller buskads, der hæmmer udsynet. Placeringen bør være ud mod åbent landskab.
 
 
God placering af storkerede i Rudbøl.
Foto: Hans Skov
 
 
 

Hvordan laver jeg en storkerede?

 

Her en simpel opskrift på hvorledes en storkerede kan opbygges.
 
Materialer:

Redestativ, min Ø 1,2 m.i diameter, pigge langs kant
Grene, helst tjørn eler bøg, men pil går også an. Grenene skal være ca. 1,5 m. lange
Ca. 0,1 m3 ugødet Sphagnum eller hestegødning
1 balle hø eller halm

En storkerede opbygges på følgende måde:

Man tager 1,5 m lange løvgrene med sideskud i behold og fletter en grenkrans. Ofte vil der på redestativet (min. 1,2 meter i diameter) være nogle pigge at flette grenene imellem.

I redebunden lægges et dække lang halm el. hø. Oven på dette lægges et ca. 20 cm tykt lag sphagnum, og endelig endnu er lag hø/halm. Redeskålen er nærmest flad.
Redestativet kan eksempelvis være det traditionelle gamle vognhjul, som man kender fra gamle dage. Dette holder dog knap så langt tid som et galvaniseret.
 
 
 
Redestativet et med en bund af galv. hønsenet, som tillader at
vand kan løbe igennem.
Foto: Hans Skov
 
Redestativet er nu blevet flettet med grene mellem stiverne.
Foto: Hans Skov
 
Bunden fores med halm eller hø.
Foto: Hans Skov
 
Ovenpå lægges nu et lag spaghnum eller hestemøg.
Foto: Hans Skov
 
Til sidst sluttes der af med et lag halm eller hø.
Foto: Hans Skov
 
Storkereden er på plads.
Foto: Hans Skov
 
 
 
Hvis reden placeres på en pæl, skal denne række ca. 8-9 mtr. op over terrænet. Placeringen kan naturligvis også være på taget, eller en nedlagt skorsten. Pælereder har dog vist sig, at have størst tiltrækningskraft på storke, så derfor kan denne type anbefales.
 

Storkereder til salg

Hos Storkene.dk kan vi nu tilbyde storkeredestativer til en uhørt lav pris.


Priser pr. 1. januar 2015:

Storkerede til mast – galvaniseret:

Kr. 1750,00 + fragt
Kontakt vores lager for pris på fragt til netop dit område.
Du kan enten sende en mail til os på barresoe@gmail.com eller ringe til Lars Juel Sørensen på tlf. 2278 2726

Redestativ - galvaniseret
 
Tip om storkereder
Der er dog flere ting at tage højde, hvis man går og overvejer at få en storkerede op. Hvis ikke det bliver gjort på den rigtige måde, eller på det rigtige sted, kan det være fuldstændig nyttesløst.
 

  • Fourageringsmuligheder

En stork, og ikke mindst et storkepar, skal have tilgang til rigelig føde, som findes på sjappede og plejede enge. Er kornmarker det eneste storken har udsigt til, nytter en storkerede intet, idet der her kun findes føde i begrænset mængde, samtidig med at føden er utilgængelig for storken i det høje korn. Padder udgør et af de vigtigste fødeemner for storken på vore breddegrader. Muldvarpe, mosegrise, mus, fisk, snegle og mindre vandinsekter står dog også højt på menukortet.

  • Placering

Placeringen af storkereden er også ganske vigtig. Det nytter ikke at placere en rede skjult bag træer eller bygninger. Storkereden skal placeres, således at storken kan flyve frit og uhindret til og fra reden. Storke foretrækker reder der ligger højt, med god udsigt over landskabet.
 

 
Placering kan foregå på en telefonmast (højde 8-9 mtr.) eller på et stynet træ, tagryg, nedlagt skorsten (ikke mere end 13 mtr.)
 

Kirker har gennem tiderne være foretrukket af storken i Danmark. Det forhold, at kirker oftest ligger højt placeret på en bakke, har nok været medvirkende til, at de har slået sig ned der. Kirker udgør derfor stadig en god mulighed for en placering af en storkerede.
 

Desværre tror mange, at man ved at sætte en storkeattrap i reden kan lokke andre storke til. Desværre forholder stik modsat. Skulle en stork komme forbi og se reden, vil den tro at den allerede er besat og begive sig videre.
 
Skulle du være interesseret i et redestativ, sender du en mail til Storkene.dkStorkene_dk@yahoo.dk