Området vi vil koncentrere os om ligger i det Nordøstlige Polen, der i dag kaldes Masurien - det tidligere Østpreussen. Vi kommer her helt tæt på den lille russiske enklave Kaliningrad (Königsberg). Området huser en af de tætteste bestande af storke i Polen.

Naturen i det østlige Polen virker på os danskere meget bekendt. Landskabet ligner umiddelbart det danske med marker og lunde, men befolkningstætheden er langt mindre og agerbruget mere ekstensivt med vidtstrakte enge og usprøjtede marker.  Mange fugle, der kun sjældent ses i Danmark, stortrives stadig i det østpolske landskab på trods af, at afstanden til Bornholm kun er ca. 600 km. Levestandarden i de søvnige landsbyer i det østlige Polen er set med vores øjne ganske ringe, og der er derfor helt naturligt, at Polen arbejder intenst på at modernisere landet, herunder også landbruget, for at højne levestandarden. Forhåbentlig kan flest muligt af de store naturværdier bevares samtidig med, at landets økonomi og infrastruktur får et tiltrængt løft.

Storkens udvikling i Polen

I de allerseneste år er det dog blevet klart, at storkebestanden i det vestlige Polen er i tilbagegang. Det hænger sandsynligvis sammen med indførsel af vestlige dyrkningsformer i landbruget, som bl.a. danske og tyske landmænd har introduceret her igennem opkøb af tusindvis hektar landbrugsjord. Dette har medført, at store områder af ferske enge, høslætsenge og overdrev nu er drænet og opdyrket og ikke længere kan tjene som spisekammer for helt så mange storke som tidligere. Storke er her dog stadig i næsten hver landsby.

 

Men Polen har heldigvis fokus på storken, ikke mindst fordi det er landets nationalfugl. Og man ønsker ikke at ende i den ulykkelige situation som Danmark er havnet i. Man gør derfor heldigvis meget for at beskytte de områder storken lever i.

 

I Masurien i det østlige Polen, i det gamle Østpreussen, hvor vi kommer til at opholde os, er der derimod en meget tæt bestand af storke. Og i vores område ligger den en del landsbyer med storkekolonier på 20-30 par. Det er dog ikke kun storke vi kommer til at se, for området rummer en lang række historiske seværdigheder.

 

 

Typisk polsk landskab i Masurien. Landbruget er her ekstensivt drevet, hvilket er godt

for storken

 

 

 

Masuriens (Østpreussens) historie

Masurien (Østpreussen) er et historisk landskab ved Østersøen, der strækker sig over det nuværende Rusland og Polen. Arkæologiske fund viser en blomstrende kultur i romersk jernalder og folkevandringstiden, antagelig baseret på områdets rigdom på rav.

 

Områdets befolkning var forfædre til den baltiske folkestamme, preusserne, som i 1200-tallet blev undertvunget og kristnet af den Tyske Orden og for størstepartens vedkommende fortysket. I 1466 anerkendte ordenen Polens overhøjhed i Preussen, som i 1525 blev omdannet til et arvehertugdømme.

 

Preussen forenedes i 1618 i med kurfyrstendømmet Brandenburg, som så I 1701 blev til et kongedømme og tog navnet Preussen. Ved Polens første deling 1772 fik det navnet Østpreussen, og området omkring floden Wisùas udmunding kom til at hedde Vestpreussen.

 

 

Kortet viser Østpreussen før 1939.

  

Polakkerne kalder selv denne del af landet for "de tusind søers land", skønt antallet af søer faktisk ligger over 3000. Søerne er opstået efter istiden og forsynes med vand fra floderne. Terrænet er stærkt bakket; nogle af højdedragene når op til 300 m.o.h. og sammen med de masuriske floder, der passerer gennem et stort antal søer, danner det billedet af et smukt og spændende landskab med mange seværdigheder inden for natur og historie.

 

 

Masurien kaldes "de tusind søers land" - men det passer ikke. Der er faktisk 3000 af 

slagsen. 

 

 

 

Den største sø - ikke blot i Masurien, men i hele Polen - er Sniardwy, der har et areal på 113,8 km2, og den næststørste masuriske sø er Mamry på 104,4 km2

 

 

Storkekolonier

I Masurien hvor vi er, er der som nævnt landsbyer med større storkekolonier. Kleinowo, Gronowo og Peciszewo har hver over 20 par storke.

 

Peciszewo (Waltersdorf) er meget interessant, ikke blot i relation til storken. For udover at være hjemsted for en kirkeruin med 3 flotte storkereder,  er byen meget malerisk, om end noget forfalden. Byen er befolket af efterkommere af mennesker, der blev deporteret fra Ukraine af Stalin efter anden verdenskrig.

 

 

 

Kirkeruinen i Peciszewo (Waltersdorf) huser 3 storkereder.

 

 

Lwowiec (Löwenstein) er også kendt for at være hjemsted for et større antal storkepar. Minimum 45 par storke kan opleves her. Kirken i byen alene er hjem for 6 storkepar.

 

 

Kirken med de 6 storkepar i Lwowiec (Löwenstein)

 

 

 

Andet end storke

Selv om storken naturligvis har hovedprioritet på denne tur, er der en lang række historiske seværdigheder vi vil prøve at nå forbi og gøre et stop ved. Og så vil vi med garanti løbe ind i mange andre fugle- og dyrearter end storken.

 

Lille skrigørn, havørn, tjur, traner, rød glente, sort stork er, arter vi skulle være ret sikre på at støde på. Selvom Polen også huser både ulv og bjørn, skal vi ikke forvente at se disse. Vildsvin findes i store antal i de vidtstrakte skovområder, men vi skal dog være yderst heldige for at se eksemplarer af disse lidt skægge grise.

 

Under 2. Verdenskrig var det også i dette område, at Adolf Hitler havde et af de større militære hovedkvarterer. Anlægget fik navnet Wolfschanze (Ulveskansen). Anlægget ligger otte kilometer øst for Kætrzyn (Rastenburg).

 

 

Resterne af Adolf Hitlers Ulveskanse (Wolfschanze).

 

 

 

 

Hitler opholdt sig i 800 dage i dette hovedkvarter, som dermed blev et af de vigtigste kommandocentre i Det tredje rige. Den 20. juli 1944 foretog tyske officerer et mislykket attentat på Adolf Hitler i Ulveskansen. Hitler overlevede og betragtede dette som et tegn på forsynets gunst. Anlægget blev delvist sprængt i januar 1945, da sovjetiske styrker nærmede sig Østpreussen. Det fungerer nu som et polsk frilandsmuseum.

 

Da Hans Skov er arkæolog og meget historieinteresseret, vil der med garanti blive gjort stop ved andet end storkereder. Men da vi, belært af erfaring, ikke vil gøre turen for stressende, vil mange af stoppene ved de historiske steder blive lagt ind ad hoc under turen.