Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene

Holdninger
Bæredygtighed

   
STORKENE.DK bakker op om økologi og bæredygtigt landbrug
 
 
Det er en kendsgerning, at storken og mange andre fugle og dyr ikke trives i det monokulturelle danske landskab, hvor langt hovedparten består af intensiv konventionel korndrift.
 
Storken har brug for varietet i landskabet og skal have mulighed for at fouragere på afgræssede enge, eller enge med høslet. Det er netop disse biotoper, som har så trange kår i Danmark.
 
Grunden til at Storkene.dk støtter økologi og bæredygtighed er, at eks. økologiske malkekøer er mere under åben himmel end de konventionelle. Det økologiske landbrug er kendetegnet ved, at der bliver lagt vægt på, at dyrene har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, og det betyder for køernes vedkommende, at de skal have lov til at græsse på usprøjtede enge, og enge der ikke er gødet med kunstgødning. Der er krav om,at alle kreaturer over tre måneder er på græs mindst 150 dage om året. Til sammenligning er det kun omkring 70 procent af de konventionelle malkekøer, som kommer på græs en del af året. Resten tilbringer både sommer og vinter i stalden. Og når økologiske kvæg så går i deres stald, skal de også udelukkende have foder som er økologisk, dvs. foder som er usprøjtet.
 
Ikke kun storken lider under det konventionelle landbrug.  En undersøgelse, lavet for et par år siden af Birdlife International, har vist, at det moderne landbrug har reduceret de europæiske bestande af 24 almindelige fuglearter med op mod en tredjedel i løbet af 25 år.

Nedgangen er især markant i de områder, hvor landbrugsdriften er mest intensiv. Her er det gået hårdt ud over for eksempel sanglærke, vibe og gulspurv. Dvs., arter, der er tilknyttet agerlandet.
 
I Storbritannien er bestanden af sanglærke halveret fra 1970-1999, mens det ser endnu værre ud for bomlærken. Bestanden af denne art et gået tilbage med 88%.De samme tal og tendenser kan overføres til Danmark. Hovedårsagen er, at de sprøjtede agre, ikke byder på føde til fuglene. De bliver ganske enkelt til fattige kornørkener. 

 
 
 
Algeopblomstring i søer og fjorde er et typisk fænomen
hvert år efter varme perioder grundet overgødskning
 

Omkring 150 europæiske fuglearter, herunder storken, er afhængige af et bæredygtigt, og gerne økologisk landbrug, hvis de skal overleve i fremtiden. De arter der er mest sårbare overfor det moderne landbrug er for eksempel engsnarre og rødrygget tornskade. De er næsten forsvundet som ynglefugle i store dele Nordvesteuropa.

Næsten hver sommer oplever vi, at vores fjorde og søer bliver ofre for opvoksning af alger. Hovedårsagen er, at den store brug af gødning på vore marker, bliver udvasket af jorden, og bliver ført med vandløbene videre ud i fjore og søer. Dette kunne undgås ved at reducere brugen af kunstgødning, eller ved at dyrke økologisk. Det kan også nævnes, at hvis en frø eller andet krybdyr rammes af kunstgødning, ætses deres hud, og dyret vil dø forholdsvis hurtigt. Udledningen af gylde fra de mange svinefarme, gør også deres til at forstærke problemet med forurening af fjorde og søer.
 
Storkene.dk bakker derfor op om de initiativer, som trods alt er igangsat indenfor de seneste år med naturgenopretning. De er et skridt i den rigtige retning.
  
Men det er også op til os som forbrugere, at vælge med omhu når vi handler ind. Når du handler økologisk støtter du ikke blot miljøet. Økologisk dyrkede produkter har meget mere smag end de konventionelle landbrugsprodukter. Derfor kan Storkene.dk kun opfordre til at kigge efter "Ø" mærkede varer - for storkens, miljøets og for smagens skyld.
 
 
 
   
 
Roemark bliver sprøjet og tågen lægger sig tungt over marken!
 
 
Kornmarken er smuk, men meget fattig på liv. Der er ikke levnet plads
til hverken stork eller andre fugle her.
 
 
Årslev Engsø er genoprettet og har givet et godt storkebiotop
 
 
Overdrev med græssende køer og små vandhuller. Storken kan godt
trives her.
 
 
 
 
 
STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex