Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene

Storken i myter og overtro
Sange og litteratur
Storkegalleriet
Bogen om storken
Storkeparret Ida og Emil

   
Sensationen i Gundsølille



Storkeparret Ida og Emil i Gundsølille


Første ynglende Sjællandske storkepar siden 1965

Storkeparret Ida og Emil ankom i efteråret 2003 til den lille landsby Hvedstrup, ikke langt fra Roskilde.  Da storkeparret havde været et par dage i byen,  blev  der opsat en storkerede på en gård i udkanten af byen og der gik ikke længe før reden var accepteret af storkeparret.

Da det var oktober måned, formodede man til at begynde med, at storkene ville trække videre. Men det viste sig hurtigt, at storkene blev for vinteren. Begge storke er nemlig opdrættede skånske fugle og for nogle af de opdrættede storke gælder det, at de har mistet trækdriften. Sådan er det også med Ida og Emil.

Derfor var storkeparret afhængige af fodring gennem hele den kolde vinter og da det blev forår i 2004, var man naturligvis spændt på om storkene ville blive eller trække tilbage til Skåne. Men de blev – og ikke nok med det – de parrede sig og lagde æg. Sensationen var i hus og Sjælland kunne for første gang siden 1965 bryste sig af et ynglende storkepar.

I maj måned klækkede æggene, der nu blev til små dunede storkeunger, der i juli tog de første vingeslag og forblev i området omkring Hvedstrup hele juli og august. Spørgsmålet var nu, om de unge storke kunne finde ud af at trække, nu da forældrene ikke trak. Men til stor overraskelse forsvandt alle ungstorkene i løbet september måned og kunne ses på Fyn og i Jylland, inden de forsvandt sydover. Dermed var succesen i hus.

 

Flytning til selvbyggereden i Gundsølille

I 2005 og 2006 ynglede storkeparret i Hvedstrup, men i 2007 valgte storkeparret at bosætte sig på gartneriet i Gundsølille ca. 1 km fra Hvedstrup. De byggede selv reden på toppen af gartneriskorstenen selvom den var i drift. Dette generede tilsyneladende ikke de ivrigt redebyggende storke og da boligen var færdig blev der lagt æg – og i maj måned kom der unger. 

I 2008, netop som storkeparret skulle i gang med deres ynglesæson, indtraf der en tragedie. Storkereden blæste ned under en forårsstorm og besværliggjorde ynglestarten. Den rede på en pæl man ser til venstre for skorstenen, var opsat i efteråret 2007, da man håbede storkene kunne flytte derover og dermed gjorde det muligt at bruge skorstenen igen. Men storkeparret ville ikke bruge reden – det var kun skorstenen der duede. Men grenene fra reden kunne derimod godt bruges og en luftbro mellem skorsten og pælereden blev indledt. Og i april kunne reden tages i brug af storkeparret. Desværre havde forstyrrelsen sikkert være medvirkende årsag til, at æggene i 2007 ikke var befrugtede og 2007 forblev parret ungeløst.

En ny solid rede blev i efteråret 2008 opsat på skorstene og har siden været hjem for storkeparret.

 

En såret stork kom hjem

I 2010 skete der igen noget, der i høj grad kunne få indflydelse på storkeparrets ynglesæson – og fremtidige liv. Hanstorken Emil kom i midten af april hjem med et meget slemt sår på det ene ben. Såret var helt åbent og det var tydeligt, at det ikke var noget der bekom storken godt. Efter at have set tiden an i en uge, stod det hurtigt klart, at Emil ikke havde det godt. Han var meget sløv og lå for det meste på reden og rugede på æggene. Efter flere døgn på reden hvor hunstorken Emil ikke fik mulighed for at overtage rugningen, blev det besluttet at der måtte gøre noget. Dyrlægen med speciale i fugle, Bjarne Østergård Rasmussen, blev tilkaldt. Han mente at der var ved at gå koldbrand i benet og at der måtte medicin til, hvis han skulle overleve. Det lykkes at få lokket en meget sulten Emil ned på gårdspladsen og fik listet både antibiotika og smertestillende medicin i ham.  Og hvordan gør man så det? Jo, dyrlægen fik ganske enkelt lagt pillerne ind i en daggammel død kylling og fik Emil til at spise den. Og efter nogle dage blev Emil sig selv igen – og både kuldet i 2010 og fremtiden for storkeparret – var sikret.

Siden parret ynglede for første gang i 2004 har storkeparret  indtil 2011 opfostret 22 unger, der alle har haft deres trækinstinkter i behold og dermed er trukket bort i løbet af sensommeren.

Ida og Emil bliver derimod og fodres fra oktober til marts af familien Andersen der har gartneriet. Foder sponseres af Storkene.dk

 


 
Hans Skov ringmærker storkeunger i Hvedstrup. (Foto: Birds of Denmark)

 
Storkeunger med storkemor, der passer godt på dem!
(Foto Karina Christensen)
 
 
 
Ynglestatistik
 
Storkene i Hvedstrup yngler generelt et par uger tidligere end andre storkepar i Danmark. Dette skyldes, at storkene er stationære. Der er dog alligevel udsving i deres yngleforhold, hvilket sikkert kan tilskrives vejrforholdende. Nedenstående skema viser ynglestatistikken og resultaterne af storkenes ynglesæsoner fra de ankom.
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Første parring

5.marts

2. marts

18. marts

ca. 20.marts

ca. 15.marts

ca. 12.marts

ca. 15.marts

1.æg lagt

1. april

29. marts

11. april

 ca. 9. april

 ca. 2. april

 ca. 1 april

 ca. 3 april

1. æg klækket

5. maj

1. maj

15. maj

 11.maj

 Ingen

 1. maj

9. maj

Antal æg lagt

5

8

5

 5

 5

 ?

3

Antal flyve-

4

5

3

3

 0

 1

3

færdige unger

 

 

 

 

 

 

 

1.unge flyver 

14. juli

10. juli

16. juli

 12. juli

 Ingen

 15. juli

30.  juni

af reden

 

 

 

 

 

 

 

Trækket indledt

10. sept.

25. aug.

28. aug.

 21. aug.

 

Overvintrer

29. sept

 
 
Vejen til Gundsølille
Storkeparret yngler på toppen af en gartneriskorsten på Store Valbyvej 264 i Gundsølille. Man kan se storkeparrets rede fra landevejen, og familien der ejer ejendommen, beder besøgende nøjes med at se på storkene nede fra landevejen. Der er dog et ganske godt udsyn til reden herfra, og med en god kikkert ser man helt tydeligt storkeparret, når de da er på reden. Se vejen her.
 
 
 
 
 
STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex