Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Velkommen

Storken i myter og overtro
Sange og litteratur
Storkegalleriet
Bogen om storken
Storkeparret Ida og Emil

   
Den ultimative danske storkebog!
 

Selvom denne hjemmeside giver dig meget indsigt i storken, er det intet at regne for hvad du får hvis du investerer i den bedste danske storkebog til dato.

 

Hans Skov, Danmarks førende storkeekspert, udgav i 2003 den ultimative danske storkebog "Storken - en kultur- og naturhistorie". Bogen, som er på 287 sider, tager os med, lige fra storken indvandrede til Danmark, til idag. Det er desværre en tragisk læsning, som beskriver hvor hurtigt storken faldt fra bondens tag. Det hele er veldokumenteret fra ende til anden!
 
 
 
 
 

 

Men forfatteren giver også bud på hvad der skal til for at få storken tilbage igen i større stil. Og ind imellem alle de faktuelle ting, er bogen krydret med de mest fantastiske billeder, både historiske og nutidige.

 

     
 
 
Søren Ryge Petersen anmeldte bogen således:

 

Jeg er heldig! I min barndomslandsby var der fem storkereder. Vi så stork, hver eneste dag. De var lige så selvfølgelige som gråspurvene og svalerne .

Det bedste var, når de løb hen over marken huggede næbbet i jorden og dukkede op med en af de muldvarpe som min far bekæmpede med næb og klør, saks og spade.

 

Det er et halvt århundrede siden, og den periode har været fatal for storken i Danmark. Den er, simpelthen væk. Storken er forsvundet som dansk ynglefugl hvilket er en ornitologisk tragedie, at den nok mest elskede af alle vore fugle ikke er hos os mere. Svanen og Ørnen har også været på vej ud, men er vendt tilbage. Storken er tilsyneladende færdig i Danmark og det begrædes dybt af alle, også af Hans Skov, der har skrevet den ultimative bog om storken, for han er vores storkemand nr. ét. Han ved alt, hvad der er værd at vide om den store hvide fugl, med det røde næb.

  

Han er arkæolog, men har brugt det meste af sit liv på storken.

 

Og nu har han skrevet bogen om ’STORKEN, en kultur- og naturhistorie', som der står på omslaget hvilket er meget præcist.Bogen er, en uhyre præcis og detaljeret gennemgang af alt vedrørende storkenes biologi, deres levevis, deres udbredelse og deres historie i Danmark.

  

Storken er, nok den mest dokumenterede af alle fugle i Danmark. Nok også den mest elskede. Det er der flere grunde til. Vigtigst er naturligvis, at den er så nært knyttet til menneskenes boliger. En stork bygger stort set aldrig rede ude i den vilde natur, men altid i nærheden af mennesker. Desuden er den en ubetinget fredelig fugl der aldrig gør el. kat eller kylling fortræd, men lever stille og fredeligt af sine orme, larver frøer mus og muldvarpe

  

Menneskene har altså aldrig haft grund til at se skævt til den hvide fugl. Tværtimod er den mere end nogen anden fugl indgået i myter overtro kunst litteratur og meget andet.

  

Det har Hans Skov et fint afsnit om i sin bog. Myten om, at det storken der kommer med de nyfødte børn er f.eks. ældgammel og holdt sig forbavsende længe. Så sent som i 1907 diskuterede man længe, før Københavns Kommune som den første forbød sine lærere at give eleverne den forklaring, at det var storken, der kom med de nyfødte. Og der er Molbohistorier om storken i kornet. Der er den nu udgåede Storkeeg i Jægerspris som vitterlig har huset en storkerede i 1800-tallet. Der er masser af guldaldermalerier, og tegninger med storke, plakater, frimærker pengesedler (det var på den nu, hedengangne 10-kroneseddel, der var prydet med et portræt af H.C. Andersen og en storkerede.) Listen er lang og meget meget dansk.

  

Et centralt afsnit i bogen handler om storkens historie i Danmark. Det er meget spændende og rækker langt ud over sædvanlig ornitologisk historieskrivning. Man ved nemlig uhyre meget om storken. Den er umulig at overse. Dens rede er stor og synlig. Den er ikke engang særligt bange for mennesker.

  

Flugtafstanden er uhyre lille Det har til alle tider været en taknemmelig opgave at holdt styr på storken. Og så kom den helt store gevinst, da lærer Hans Chr. Mortensen fra Viborg i 1901 opfandt ringmærkningen Storkene var de første fugle, der fik ring på og han nåede at ringmærke ikke færre end 1.633 storke. Nu kunne man endelig afmytologisere storken. Nu fandt man ud af at den ikke bare gik i „Faraos enge«, men fløj helt til Sydafrika om efteråret Man fandt ud af hvilken rute den valgte på vejen sydover, hvor gammel den blev, hvornår den begyndte at yngle osv. Det var helt fantastisk!

 

I øvrigt fik Mortensen en efterfølger, også fra Viborg. Det var Peter Skovgård, som fik ringmærket 10.096 storke plus mange andre fugle. Han nåede at ringmærke næste 300.000 danske fugle sammen med sine hjælpere - helt frivilligt, uden løn, uden nogen institution i ryggen. Det må kaldes ildhu - godt, at Hans Skov får portrætteret disse mennesker i sin bog.

 

Men det mest spændende er og bliver beretningen om, hvor mange storke der har været i Danmark igennem tiderne. Man bliver helt stakåndet under læsningen. Omkring 1850, var der 10.000 par ynglende storke i vort lille land. Heraf 50 par i Nykøbing Mors, og 64 par på Virring Præstegård ved Randers.Hans Skov gennemgår omhyggeligt alle mulige indberetninger og oplysninger fra denne storhedstid, hvor det var helt almindeligt, at der i en sønderjysk landsby var 20-30 storkereder.

 

Men så begyndte tilbagegangen. Den er dokumenteret med sikre og sørgmodige tal, og alle ved, at den hænger nøje sammen med, at landbruget inddrog flere og flere af de våde enge til dyrkning. Der blev drænet og afvandet i gigantisk målestok, og det var storkenes spisekammer, der forsvandt. Fra midten af forrige århundrede gik det for alvor stærkt, og nu er det helt slut!

 

Forfatteren er dog slet ikke færdig endnu. Nye, spændende afsnit om storkens ynglebiologi og trækforhold, der som nævnt er uhyre præcist belyst, samt til sidst og ikke mindst et kapitel om storkens udvikling i andre lande, hvor den heldigvis har det godt, især i Syd- og Østeuropa. Der er 40.000 par så tæt på som i Polen, 10.000 par i Letland, 16.000 par i Spanien - for blot at nævne de største.

Der ER mange tal og tabeller og faktu­elle oplysninger i bogen, og det skal der være. Men når en bog er på 300 sider, er der for læseren råd til at gå let hen over nogle af dem. Det skal dog nævnes her til sidst, at bogen alene som billedbog er alle pengene værd Der er hundredvis af foto­grafier, både gamle og nye, og mange af dem er helt utrolige. Når forfatteren de­suden har gjort sig stor umage med bil­ledteksterne, er det ikke underligt, at jeg brugte den første time med storkebogen bare med at kigge på billeder af storke og storkereder. Det gjorde min søn og ­min gamle far også. Det håber og tror jeg, at mange danskere vil komme.

 

STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex