Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Danmarks eneste storketårn opsættes i Kirke Hyllinge

Kunstneren Martin Richard Olsen fik sidste år opgaven med at designe et Storketårn!

 
 
Lagt på Storkene.dk den 8. maj 2008
 
 
Storketårn til plejehjem

Storkene.dk fik for nylig en henvendelse fra kunstneren Martin Richard Olsen. Han havde nemlig fået en opgave, som han nok mente Storkene.dk kunne hjælpe med.

 

I fjor hyrede Lejre kommune og Statens Kunstfond Martin Richard Olsen til at designe et storketårn til Plejecenteret Amershøj i Kirke Hyllinge. Ret beset er det ikke kun et storketårn, men mere et fugletårn, I siden er der ca. 180 huller, som er designet til at huse gråspurve, stære, mursejlere, svaler, ugler og måske endda flagermus.

 

På toppen af den 9.5 meter høje skulptur, der er udført i stentøj, skal der installeres en storkerede. Og det er her Storkene.dk skal bistå kunstneren i projektet med rådgivning. For reden skal være som en rigtig storkerede!

 
Gipsmodel af storketårnet.
 
 

Storketårnet som symbol på storkens forsvinden

Om så lige der kommer storke i reden er en anden sag. Men rent faktisk var der i starten af april måned et storkepar i Kirke Hyllinge, så hvem ved. Martin er dog godt klar over, at det bliver svært at få et storkepar i reden;

Jeg ved ikke om det lykkes at få fuglene til at flytte ind, men de har fået tilbuddet! Og måske vil en tom storkerede, få folk i omegnen til at tænke på at ændre dyrkningsmetoder, det er jo det der skal til for at få flere storke” siger Martin.

 

Projektet forventes færdig i løbet af sommeren 2008, og bliver Danmarks eneste af sin art – og sikkert også den flotteste og dyreste!

 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex