Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Så er storkene er på vej

Med udsigt til mildt vejr og sydlig vind er det nu tid til at holde øjnene rettet mod himlen

 

Lagt på Storkene.dk den 27. marts 2008

 
 

Tidlige storke på færde

De første storke meldte sig tidligt i år. Allerede omkring 1. marts var den første stork kommet til Fyn. Den 8.marts ankom det første storkepar til Vamdrup, men dette par er dog ikke set siden den 14. marts, hvor det var ved Viborg.

 

I denne uge kom Brøns i Sønderjylland så på landkortet, da en stork slog sig ned på byens rede. Ikke siden 1996 har denne rede huset et storkepar, så man kan bare håbe, at storken bliver, og genoptager en svunden tradition.

 

I Hjerting ved Esbjerg har en stork ligeledes huseret og en stork er ligeledes observeret i Rødekro. Noget taler dog for, at der er tale om den samme stork som slog sig ned i Brøns.
 
 
Storken ved Rødekro ses her fouragerende på en pløjemark 
Foto: Harry P. Wive

 

Sydlig vind hjælper flere storke nordpå

På Sjælland vil man ikke stå tilbage for Jylland og Fyn. Onsdag den 26. marts blev der observeret hele 4 trækkende storke ved Slagelse.  Hvorvidt det drejer sig om nogle af de storke, som holder til ved Gundsømagle Sø, Værebro Ådal, Veksø og Hvedstrup, vides naturligvis ikke endnu.

 

Men det er nok overvejende sandsynligt, at nogle af de mange ungstorke der blev set i dette område vest for København i 2007, kommer tilbage indenfor kort tid. Vinden går nemlig nu om i syd, og med mildning i vejret vil dette betyde at storkene at storkene får det nødvendige skub nordpå. Derfor er det nu man skal holde øje med rederne i området.

 

Nyt ynglende storkepar på Sjælland?

Af de mange storke der opholdt sig på Sjælland sidste år, ikke mindst i Værebro Ådal og ved Gundsømagle Sø, dannede 2 af disse fugle par. Dette par holdt ud hele foråret og forsommeren og forsvandt først i slutningen af juli. Som vi tidligere har skrevet her på Storkene.dk, er det ikke usandsynligt at et storkepar slår sig ned og yngler her. Storkeparret opholdt sig bl.a. på Veksø Slot, og det er muligt at ejendommen inden for et par uger får besøg af storkeparret igen, og gør de det, er det sandsynligt de yngler.

 

En storkefamilie har dog brug for rigeligt med føde. Faktisk kan en storkefamilie fortære helt op til 270 kg. føde på en hel ynglesæson. Heldigvis opfylder området betingelserne for at et storkepar ikke kommer til at sulte. Sidste år opfostrede områdets ene par hele 3 storkeunger. Det skal dog siges, at et ungt uerfarent storkepar ofte ikke har succes den første ynglesæson.  Så det kræver en del held for storkene at få ungerne på vingerne til sommer.
 
Men et er sikkert! Med forårets ankomst går vi en spændende tid i møde.

 

 

 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex