Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Stork holder ferie på Lolland (opdateret 5.1)

Den overvintrende ung-stork fra Hvedstrup, er taget på udflugt til Lolland

 
Lagt på Storkene.dk den 3. januar 2008
 

En stork, der har valgt at overvintre i Danmark sammen med sine forældre i Hvedstrup, er spottet flere steder på Lolland. Den 2. januar var storken i Tv-avisen på DR 1, hvor den spankulerede rundt på en mindre vej ved Ll. Slemminge, ikke langt fra Sakskøbing.

 

Det forlød en i første omgang, at det var en stork fra Skåne der var kommet på afveje.  Dette kunne dog hurtigt afvises, da Storkene.dk fik kontakt med Chris Hornhaver, som havde haft storken gående hele eftermiddagen. Han kunne berette, at storken ikke havde farveringe, men at den havde en aluminiumsring på højre ben, lige over foden. Her til aften har fotograf Mogens Hansen, som har taget nogle fremragende billeder af fuglen i går, kontaktet Storkene.dk, og meddelt, at ringen er aflæst med nummer 1A84. Dvs. at storken er den der blev udruget i reden i 2004. Flere billeder af storken ses på http://www.mlofoto.dk/
 
Det er faktisk meget skægt, at storken lige nøjagtig valgte at slå sig ned i Ll. Slemminge. For det var nemlig på dette sted det sidste par storke på Lolland ynglede i 1941.
 
Storken ses her vandre på eng ved Ll. Slemminge den 2. januar
(Foto: Freya Anduin)
 
Og her vandrer storken på vejen- ikke helt ufarligt!
(Foto: Freya Anduin)

 

Og da ung-storken, som er udruget i reden i Hvedstrup i 2004, forlod Hvedstrup omkring nytårsaften, er det med overvejende sandsynligt, at det er denne stork der er tale om. Den kan evt. være skræmt bort, af nytårsfyrværkeriet, som har været meget heftigt i år.
 
Ida og Emil viser ægte kærlighed på den gamle rede i Hvedstrup juledag, 2007.
(Foto: Jens V. Bruun)
 

 

Desværre er vejret meget koldt for tiden, og storken vil ikke klare sig særlig langt tid uden hjælp. Derfor kan man kun håbe på, at storken besinder sig, og tager tilbage til Hvedstrup. Eller at den slår sig ned et sted, hvor vi har mulighed for at fodre den. For det er stort set udelukket, at den kan trække så langt sydpå, at den har mulighed for at klare sig selv. Storken har siden den trak sydpå i september
2004, ikke været tilbage i Danmark, og har opholdt sig under varmere himmelstrøg.
 
*OPDATERING 5. JANUAR
Storken er den 5. januar observeret af Kurt Jaenick i Søgård ved Åbenrå. Den er ganske givet blevet båret af den kraftige blæst fra øst til Sønderjylland. Storken her er også ringmærket over højre fod med en aluminiumsring, ganske som den på Lolland.
 
I øvrigt var det denne stork (1A84), der i foråret 2005 stødte ind i nogle elledninger i det østlige Frankrig, hvorefter den i pleje i et stykke tid. Efter den var kommet sig, blev den genudsat senere i 2005, og overvintrede i området ved Rhone floden, lidt nord for Rhone deltaet i Sydfrankrig.
 
Storken går her på eng ved Søgård. Foto er taget den 5. januar, det er datoen på
kameraet der er sat forkert (Foto: Kurt Jaenick)
 
Storken er i øvrigt lige nu hovedpersonen i en navngivningskonkurrence, som afsluttes den 10.januar.
 

Yderligere oplysninger om denne artikel fås hos Jess Frederiksen, tlf. 23 41 21 81.



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex