Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Veksø Slot – nu med storkepar

Blot en uge efter storkereden blev sat op på Veksø Slot, var storkeparret på reden

 

 
Lagt på Storkene.dk den 2. august 2007
  
Lejlighed med fantastisk udsigt

Bare en uge efter at Veksø Slot fik sin storkerede, indtog egnens storkepar den nye rede. 

 

Den 2. august ringede Ole Kierkegaard, som bor på ejendommen, til Jess Frederiksen fra Storkene.dk, med den fantastiske nyhed. Og Ole kunne faktisk berette, at der faktisk havde været hele 3 storke omkring reden, men at den nu var indtaget af 2 storke, som efter al sandsynlighed er et af de storkepar der har holdt til i området siden foråret.

 

Storkene har en helt fantastisk udsigt til alle sider. Og som vi tidligere har skrevet her på siden, er der masser af føde i ådalene i området, som står under vand efter de voldsomme regnskyl. For storkene har den megen regn siden juni måned betydet, at der er meget mere føde en under normale omstændigheder. De frøvandhuller der er i ådalene, er nemlig ikke tørret ud i år, og har bevirket at der er flere frøer end i normale år.
 
 
En af de storke der er i Veksø sidder her over Frederikssundsvejen i 
Veksø. (Foto: Karina Christensen)
 

 

De næste par uger vil vise, om storkeparret accepterer reden. Og gør de det, er det slet ikke usandsynligt, at de næste år, når de kommer tilbage fra deres vinterkvarter, vil slå sig ned som ynglepar på Veksø Slot. Storke har det nemlig med at vende tilbage til reder de har opholdt sig på tidligere år, også selvom de ikke har ynglet.

 

Storkene.dk anser det dog for overvejende sandsynligt, at storkeparret bliver sommeren ud, for hvem kan dog sige nej til en herskabslejlighed med den udsigt, på toppen af et slot, og med et væld af ”storkerestauranter” lige uden for døren.
 
Enlig stork på reden i Østrup
Ikke nok med at Veksø Slot har fået fornemt besøg den 2. august. Reden på Østrupgård i Østrup, som blev renoveret den 9. maj, havde besøg af en stork i samme tidsrum som storkeparret opholdt sig på Veksø Slot. Dermed er der tale om en anden stork.  Østrup talte i alt 7 storke på denne dag. De 3 storke er formentlig storkeungerne fra Gundsølille, som nu hver dage er ude og søge føde i området. Turene bliver længere og længere, og selvom storkeungerne for det meste overnatter på deres føderede, hænder det dog også, at de overnatter andre steder.
 
 
Stork i reden på Østrupgård den 2. august. (Foto: Arne Laursen)
 
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex