Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Dansk stork spist af ræv

Ung stork fra 2005 omkommet i Skåne

 

 

Lagt på Storkene.dk den 29. juni 2007

 

 

Ræv tog stork

En tragisk melding indløb forleden til Storkene.dk. En af de storke der i 2006 er udruget i storkereden i Hvedstrup ved Roskilde, er omkommet i Skåne. Storken har tilsyneladende stået på en eng og overnattet og er hermed blevet overrasket af en ræv. Resterne af storken blev fundet i Torna Hällestad af biologen Andreas Nord. Storken bar ringen 1A09. Storken lagde i maj måned vejen forbi sin føderede på Sjælland, og var i et stykke tid sammen med en gruppe storke i Østrup ved Gundsømagle Sø. Desværre valgte den at trække over til Skåne, hvor den en måned senere omkom. Oftest overnatter storke på master, bygninger eller i træer. Men det hænder at storke bliver stående på jorden og overnatter, og det kan altså blive skæbnesvangert for dem.

 

En glad nyhed er imidlertid, at en af dens søskende er blevet observeret ved Elben i Tyskland ved byen Bentwitsch i en storkeflok på op til 74 fugle. Dvs. at 4 ud af de 5 fugle stadig er i live. To af dens søskende holder til i Veksø.

 

Flotte storkeunger ringmærket

Storkeungerne ved Gundsølille, som blev ringmærket den 20. juni af ”Ringenes Herre” Hans Skov, er nu blevet så store, at de så småt er begyndt at træne deres vinger. I løbet af et par uger, vil de begynde at tage deres første mindre flyveture. Og om 4 uger vil ungerne så for alvor bevæge sig ud i landskabet, og blive en del af fuglelivet på marker og enge. Og storkene er ikke alene i området. Ud over deres forældre Ida og Emil, opholder der sig stadig 2-3 andre storke i Hove Ådal. Så det er ikke utænkeligt, at der vil kunne opleves op til 8 storke på enge og marker mellem Roskilde og Veksø i august måned.
 
Storkemor holder godt øje med ungerne, men liften nærmer sig!
(Foto: Hans Skov) -  se flere billeder fra ringmærkningen her
 
 

Hvad skal barnet hedde? 

I øvrigt vil storkeungerne i år få navn, så de ikke længere bare er et nummer. I samarbejde med Dagbladet i Roskilde vil Storkene.dk iværksætte en navnekonkurrence. I modsætning til deres forældre, vil vi bestræbe os på, at storkene får danske navne med oprindelse i lokalområdet, dvs. Roskilde og omegn. Der formodes, at de 2 største unger er hannner, mens den mindste er en hun. Men meget mere om denne navnekonkurrence følger i næste uge.
 
De 3 storkeunger under ringmærkningen. Storkene trygger sig og spiller på det
nærmeste døde. (Foto: Hans Skov) - se flere billeder fra ringmærkningen her
 
 
Storkereder i Hove og Værebro Ådale 
Da den positive tendens med forholdsvis mange storke i og omkring Hove og Værebro Ådal forventes at fortsætte -  og forstærkes de kommende år, er det nu blevet yderst vigtigt, at der bliver opsat storkereder på de rigtige steder. Storkene. dk vil derfor tage initiativ til, at dette område så hurtigt som muligt dækkes ind med storkereder. Vi har allerede fået flere henvendelser fra folk som er interesseret i at få en storkerede opsat. Da det koster en del penge at producere og opsætte en storkerede,  arbejdes der lige nu på højtryk for at finde en sponsor til dette arbejde, som bliver yderst vigtigt for storkenes succes i området i de kommende år. For storkene er der - nu mangler de blot et hjem. Derfor ser vi gerne, at folk som ved hvor storkene opholder sig, henvender sig til os. Dette giver os nemlig et billede af hvor præcis de søger føde, og hvor der derfor er gode forhold til at opfostre en storkefamilie. Interesserede kan henvende sig til os på mail: storkene@nypost.dk
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex