Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Ringmærkning i Gundsølille

Storkeunger ringmærkes den 20. juni

 

 

Lagt på Storkene.dk den 31. maj 2007

 

 

Bekymringer efter uvejr

Efter flere dages regn og tordenbyger, var der mange der var bekymrede for storkeungernes ve og vel. Ejeren af ejendommen hvor storkefamilien bor, Jens Andersen, var bange for at lyn ville ramme skorstenen, som rager højt op over området. Og hvis det sker, er storkene naturligvis ilde ude. Og den voldsomme regn, er heller ikke ligefrem noget som bekommer ungerne.

 

Men de har tilsyneladende klaret sig gennem uvejrene uden problemer, flot hjulpet af deres forældre. For i dag, hvor Danmarks Radio kom forbi for at lave et indslag med det stolte par, tittede ungerne ud af reden, og man kunne konstatere, at de var både sunde og raske og fyldt med liv.  Se indslaget fra DR1 her.

 

Der er i alle tilfælde 3 unger i reden – og muligvis 4. Så det tegner endnu engang til at blive et fint år for parret. Ejerne af enge og marker rundt om Gundsømagle Sø, melder, at de hver dag ser storkene fouragere i området, ofte sammen med andre storke. Og det er positivt, at storkeparret Ida og Emil, ikke blot har bygget rede selv helt fra bunden af, men også kan brødføde deres storkeunger med det fødeudbud området trods alt byder på. Det lover godt for fremtiden, også for andre storkepar, som kan forventes at slå sig ned ved Gundsømagle Sø og i Hove Ådal.

 
 
Ida og Emil hilser kort på hinanden, før den ene igen flyver ud i landskabet, for
at søge føde til ungerne. (Foto: Finn Birkholm-Clausen)
 
 

Ringmærkning med hjælp fra Roskilde Kommune

Den 20. juni skal årets kuld storkeunger fra Gundsølille ringmærkes af Hans Skov. Roskilde Kommune har lovet at stille med lift og mandskab til at fragte Hans Skov sikkert op i reden. For godt nok er der trin op af skorstenen, men sætte livet på spil for at ringmærke storke, vil Hans trods alt ikke. I samme moment vil den farlige lynafleder, som er monteret på siden af skorsten blive sikret, således at den ikke kan spidde hverken storkeunger eller forældreparret. Den er nemlig sylespids, og udgør en reel trussel for storkene.

 

Og hvis alt går som det skal, vil storkeungerne i starten af juli begynde at træne vingerne til den lange rejse mod vinterkvarteret. Til at begynde med er det blot små hop på reden, bare for lige at få fornemmelsen af at flyve, for senere at tage de første små rundture et par meter fra reden. Men meget mere om det senere!
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex