Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Sønderjysk storkefamilie er taget på vinterferie
Tom storkerede de næste 7 måneder
Læs mere

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Nyt storkepar på Sjælland!

Et storkepar har etableret sig i Hvedstrup og har her til morgen parret sig!

 

 

Lagt på Storkene.dk den 13. maj 2007

 

 

Nu 2 storkepar på Sjælland!

For en måned siden var der storkekamp i Hvedstrup ved Gundsø på Sjælland. Den gamle hanstork Emil, var ikke tilbøjelig til at fraskrive sig sin gamle rede, selv om han og magen jo havde valgt at flytte, og netop har fået unger. Om det er travlhed på den nye rede der gør han lader den gamle rede være i fred vides ikke. Men han har nu tilsyneladende erklæret våbenhvile, for den 13. maj om morgenen, var der parring på reden i Hvedstrup.

 

Storkene.dk spåede for en uge siden, at et storkepar mere nok ville indfinde sig om til næste år. Men så langt tid gik der ikke.
 
 
Den ene stork fra det nye par, sidder her på reden i Hvedstrup.
(Foto: Svend Bjørn Keil)

 

Om storkeparret når at får unger på vingerne vides endnu ikke, men der er en realistisk mulighed for det, selv om det er ganske sent på sæsonen. Som en tommelfingerregel skal et storkepar have etableret sig med æg før den 20. maj.

 

Vi kender nu storkeparrets oprindelse, i alle tilfælde for den ene storks vedkommende. Den anden storks oprindelse er endnu ukendt. Benringe af de i alt 3 storke der er i Hvedstrup, indikerer at det drejer sig om 2 ungfugle fra Hvedstrup parret. Det vil sige, at de 3 overlevende unger fra 2004 alle har klaret sig gennem de første par år. Den 3 unge fra 2004 yngler nu i Berne Glüsing ved Bremen, og de 2 andre har valgt at vende tilbage til Sjælland og deres fødeområde. En stork omkom under trækket i Frankrig, ved sammenstød med højspændingledninger. Denne type dødsfald er udbredt blandt unge uerfarne storke.

 

Hvis storkeparret får succes og når at etablere sig, skal vi helt tilbage til starten af 1960`erne for at finde 2 ynglende storkepar på Sjælland.
 
Billede af en af ringene på storkene.
(Foto: Karina Christensen)

 

I Tryggevælde Ådal har en stork længe gået og ventet på en mage. Og op til 5 storke er observeret på Møn. Alle disse storke er uden ringmærkning. Man kan blot håbe på, at nogle af disse storke trækker nogle få km. nordpå til Tryggevælde Ådal, for her er der rigeligt med reder og masser af storkeføde.
 
Og i Broby på Sydfyn, har en stork af tysk afstamning, slået sig ned på en rede ved en lade.

 

3 storke ved Randers

I Jylland holder 3 storke til ved Randers, dog uden at have været oppe på reden. Det drejer sig tilsyneladende her, om et storkepar, samt en enlig stork. Der berettes i alle tilfælde om, at de to storke mobber den tredje stork. Dette er normalt et tegn på, at storkene har tendens til at danne par.  Men hvis de skal have succes i Randers, skal det snart til at gå stærkt! For tiden er ved at rinde ud for i år. I Vegger i Nordjylland, venter hunstorken stadig på reden. Endnu må han dog spejde forgæves efter en mage.

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex