Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Sønderjysk storkefamilie er taget på vinterferie
Tom storkerede de næste 7 måneder
Læs mere

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Varm sommer giver rekord mange storkeunger

Storkeparrene har nydt godt af varmen


 


Lagt på Storkene.dk den 11. juni 2018

 

Højeste antal storkeunger i 14 år

Nogle klager over den tørre og tidlige sommervarme, der nu i mere end en måned har ligget over Danmark. Haveejere og landmænd sukker efter vand, mens de fleste blot nyder varmen og solen.

Storkene hører til den kategori, der har nydt varmen og det tørre vejr. Det har nemlig givet gode betingelser for afkommet, der i den første måned af deres levetid, ikke tåler kulde og regn. Med forventeligt 8 unger i 2 reder, er det langt over det normale gennemsnit for en dansk storkerede.

»Årets resultat er ikke set lige siden 2004, hvor 3 storkepar (Vegger, Ribe og Hvedstrup) formåede at få 8 unger på vingerne. Sidste gang vi så 9 danske storkeunger blive flyvefærdige var tilbage i 1998. Og det resultat var tæt på at bliver nået, hvis ikke den ene unge i storkereden i Smedager var omkommet i den forgangne uge« siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk 

Normalt kan storke have problemer ved længere tids tørke, men storkeparret i Smedager fik stor hjælp til fødesøgningen på kunstvandede marker, hvor det tilsyneladende vrimlede med orme.

Storkeungerne i begge de danske storkereder har nu nået en størrelse, hvor de ikke længere – under normale omstændigheder – vil risikere at dø.

Også lige syd for grænsen er der en god ungeproduktion i 2018. I Slesvig Holsten forventer man, at der kommer godt 500 unger på vingerne i slutningen af juli måned.


5 unger i reden i Gundsølille (Foto: Hans Skov)


Mange østrogener i storkereden i Gundsølille

Mens de 5 storkeunger i Gundsølille blev ringmærket den 1. juni, er ringmærkningen af de 3 unger i Smedager planlagt til den 1. juli.

Ved ringmærkningen af storkeungerne i Gundsølille blev der taget en fjer fra hver af ungerne. Fjeren indeholder DNA nok til at man kan foretage en kønsbestemmelse af ungerne. Og nu har dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen fra Hårlev Dyreklinik  resultatet af kønstesten klar. Den viser, at der er 4 hunner og 1 han i kuldet.  De 5 storkeunger vil om 4 uger være store nok til at tage de første prøveflyvninger ud i landskabet.  Der vil til den tid så kunne opleves hele 8-9 storke i omegnen af Gundsølille, idet en af parrets unger fra 2017, sammen med en anden stork der ikke er ringmærket, opholder sig i området.

Se live storke-tv fra reden i Smedager her



 





STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex