Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Sønderjysk storkefamilie er taget på vinterferie
Tom storkerede de næste 7 måneder
Læs mere

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Sensation i sønderjysk storkerede

3 storkeunger til verden på 12 timer




Lagt på Storkene.dk den 20. maj 2018


Miraklernes tid er ikke forbi

Normalt kommer storkeunger til verden med et par dages mellemrum i takt med at æggene er lagt. Men i Smedager i Tinglev, er der vendt op og ned på alt. For her er der indenfor 12 timer kommet hele 3 unger til verden. Og det burde faktisk ikke kunne lade sig gøre, idet rugetiden for hvert æg bør være minimum 32 dage. Og i storkereden i Smedager, har storkeparret udruget et af æggene æg på under 30 dage.

»Vi er faktisk vidne til noget helt vildt, som vi ikke har set før. Og det er ikke helt til at forklare, hvordan det kan være sket, at ungerne kommer ud på stort set samme tid. Normalt skal der ruges i op til 34 dage på et æg før fosteret er stort nok til at komme ud af ægget«  siger formand for Storkene.dk Jess Frederiksen


Billedet af de 3 små sensationelle storkeunger (Billede fra Webcam)


I morges udtalte Mogens Lange Petersen til Storkene.dk, at der skulle et mirakel til, hvis alle 6 æg blev til 6 flyvefærdige storkeunger. Måske vi skal håbe på, at miraklernes tid i virkeligheden ikke er forbi. Det er i alle tilfælde noget Jess Frederiksen håber på.

»Vejret er med storkene. Solen skinner, der er ikke udsigt til dræbende langvarig kold regn og den største fare er, at det faktisk er for tørt, så storkeparret ikke kan finde orme nok i den tørre og hårde jord. Men hellere lidt for tørt end alt for meget regn. Så udgangspunktet for succes, kan i alle tilfælde ikke blive bedre.« 

Om pinsemandag vil bringe den 4 unge til verden, vil tiden vise. Lige nu glæder vi os bare over den umiddelbare succes i storkereden i Sønderjylland.

Se mere på webcam her




STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex