Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Sønderjysk storkefamilie er taget på vinterferie
Tom storkerede de næste 7 måneder
Læs mere

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Jagtsæsonen på trækfugle står for døren

Lang vej til efterlevelse af jagtloven




Lagt på Storkene.dk den 8 februar 2018

Jægere glæder sig til storkens ankomst

Her i Europa ser de fleste fugleelskere meget frem til, at trækfuglene kommer retur fra deres vinterkvarterer. Her på Storkene.dk venter vi blot på, at den første stork skal lande og ikke mindst, at storkeparret i Smedager i Sønderjylland troner på deres rede. Vi glædes over de smukke fugle, har klaret en lang tur fra Afrika til Europa og byder dem naturligvis velkommen.

Glæden over trækfuglene har man også mange steder i mellemøsten. Men glæden er dog af en helt anderledes karakter end vores. For når flokke af sjældne rovfugle, sangfugle, ugler, traner og storke, flyver ind i luftrummet over Libanon, bliver mange af dem budt velkommen med skudsalver fra jagtgeværer. Hvert år må tusinder af trækfugle lade livet i en meningsløs og illegal jagt, hvis formål primært er at kunne fremvise trofæer. Jo flere fugle man har dræbt, desto bedre er det. Sådan har det været i årevis og foråret 2018 vil formentlig ikke byde på mange ændringer. Ligesom os, venter de libanesiske jægere bare på, at storken og de andre beskyttede trækfugle skal ankomme fra deres vinterkvarter i Afrika.

 

Eksperter frygter forsat ulovligt skyderi

Ifølge organisationen Committee Against Bird Slaughter (CABS), der arbejder på at få sat en stopper for den ulovlige jagt, er der dog en lille forbedring undervejs. Storkene.dk har været i forbindelse med Axel Hirschfeld fra CABS og han er desværre meget lidt optimistisk for forårstrækket.

»Libanon har implementeret en ny jagtlov, der specifikt forbyder jagt på blandt andre storke. Loven er et vigtigt skridt på vejen for at forbedre beskyttelsen af trækfuglene. Under en ekspedition til Libanon i september 2017, mødte vi mange ansvarlige jægere, der tidligere skød storke, men som nu respekterede jagtloven. Majoriteten af jægerne fortsætter dog med den ulovlige jagt på beskyttede trækfugle« siger Axel Hirschfeld til Storkene.dk. Han mener stadig, at der er lang vel til en fuldstændig overholdelse af jagtloven.

»I fjerntliggende områder i de libanesiske bjerge skyder man stadig tusinder af sjældne og fredede fugle - og det sker helt uden jægerne straffes. Vi gør dog meget ud af at samarbejde med både jagtorganisationer og de lokale myndigheder for at sætte en stopper for ulovlighederne. Men der vil gå lang tid, inden de nye skærpede jagtlove overholdes i hele Libanon« siger Alex Hirschfeld.

Selvom den nye libanesiske jagtlov forbyder jagt på storke og andre trækfugle, er det stadig ikke ulovligt at handle med de beskyttede fuglearter.


 

Dræbte storke på parade.(Foto: Fra "Stop Hunting Crimes in Lebanon")


Et års fængsel for at skyde en ørn

På Malta, der ligeledes har haft store problemer med jægere der skød fredede fugle, er man nu langt mere konsekvent overfor jægerne. En krybskytte, der i 2016 skød og dræbte en sjælden dværgørn, fik for nylig sin dom. Ifølge BirdLife Malta lød den på et års ubetinget fængsel, en bøde på 5 000 euro samt en permanent inddragelse af jagttilladelsen. Den slags konsekvens har haft en effekt. Den ulovlige jagt er ganske enkelt faldet drastisk.

Om få uger vil de første storke indfinde sig i Libanon. Inden da vil de dog kunne finde beskyttelse på de store rastepladser i blandt andet Israel. Ikke mindst er Huladalen en vigtig rasteplads på vejen til Europa. De første storke, der har overvintret i Afrika, forventes at ankomme til Europa i midten af marts måned. Allerede nu er de første storke dog ankommet til Nordeuropa. Der er dog tale om storke, der har overvintret i Spanien, Portugal og Sydfrankrig.


Læs mere om den ulovlige jagt på "Stop Hunting Crimes in Lebanon" her.





STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex