Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Sønderjysk storkefamilie er taget på vinterferie
Tom storkerede de næste 7 måneder
Læs mere

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Ung stork er strandet på Bornholm

Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg


 
Storkene.dk den 30. oktober 2017                 

 


Storken skal måske indfanges

For en måned siden strandede en ung stork på Vestsjælland ved Gørlev. Desværre havde den en meget dårlig vane. Modsat andre storke, så ville den kun sove på jorden. Og under en natlig spadseretur, blev den kørt over af en bil og omkom.

Nu er en anden stork så strandet på Bornholm. Fuglen er en ung skånsk stork, der har en lidt speciel historie.  Efter storkeungen havde noget der ligner en nærdødsoplevelse, kom den i pleje hos storkeentusiasten Berith Cavallin, der sørgede for at den blev flyvedygtig.  Storken blev sat fri igen, så den kunne trække sydpå med de mange andre skånske ungstorke. Men den kom ikke så langt, for efter en lang flyvetur over Østersøen gik den i starten af september ned på Bornholm. Og her har den lige siden opholdt sig.  Flere har henvendt sig til Storkene.dk for at høre hvad de kan gøre, for at hjælpe storken. Og svaret er, at indtil videre skal storken bare have fred.

”Det milde efterår gør, at der stadig er rigelig med mad til en stork. Først når det bliver koldt med frost og kulde, skal der sættes ind. Og om det bliver med fodring af storken eller om den bliver indfanget og bragt tilbage til Skåne, vil tiden vise” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk.


Ungstorken ses her under plejeopholdet i sommers.

(Foto: Berith Cavallin)


En indfangning og tilbagetransport af storken iværksættes af projektleder Petter Albinsson fra Storkeprojektet i Skåne. Og kun i tilfælde af, at de danske myndigheder giver tilladelse hertil. Kommer der ikke en tilladelse, vil storken blive vinterfodret på Bornholm.

Tidligere var overvintring et stort problem for de skånske storke, der stammer fra et gammelt opformeringsprojekt. Langt de fleste storke kunne ganske enkelt ikke finde ud af at trække bort ud på sensommeren. Siden 2011 har så godt som alle ungstorke dog fundet ud af, at det er bedre at være sydpå om vinteren og er derfor trukket sydpå i august og september. Dette skete også i år, hvor en stor sværm af storke kunne opleves på blandt  andet Orø.


Andre danske vinterstorke

Udover storken på Bornholm, er der pt en skånsk vinterstork i Veksø vest for København, samt naturligvis de gamle storke Ida og Emil i Gundsølille ved Roskilde, samt den eneste overlevende unge fra denne rede i 2017.  Modsat de andre ungstorke fra reden, har denne unge hunstork valgt at blive i trygge rammer hos forældrene. Denne stork vil nu indgå i det vinterfodringsprogram, som Storkene.dk sammen med familien i Gundsølille står for.


Find mere information om storken i Skåne her



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex