Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er nu landet i sommerboligen

Storken er på reden i Øby




Lagt på Storkene.dk den 15. marts 2017



Storkefeber i Nørredalen

Blot 4 dage efter, at storkerederne i Nørreådalen øst for Viborg blev sat i stand, ankom storken onsdag eftermiddag!

”Jeg tror det er hanstorken” lød den korte SMS besked til Storkene.dk der indløb fra Lars Mortensen, der har været primus motor på storkeredeprojektet i Nørreådalen.

Og Lars Mogensen er derfor naturligvis en glad mand! For hvem vil ikke gerne være vært for et sjældent storkepar. Sidste år husede Lars Mogensen storkeparret, der primært holdt til på hans storkerede.

”Det er stort det her. Vi gik forleden og satte storkerederne i stand og talte lidt om, hvornår storken ville dukke op, uden helt at turde tro, at det ville ske. Og da slet ikke så hurtigt” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk, der sammen med Hans Skov . Mogens Lange Petersen og Lars Mogensen, brugte hele lørdagen med restaurering af gamle storkereder og etablering af en ny rede.


Storken fotograferet lige efter ankomsten onsdag eftermiddag (Foto: Lars Mogensen)


Stor chance for yngel

Storken, der ankom midt på eftermiddagen, tog på en hurtig rundtur på alle rederne i både Øby og Torsager. Men efter at have indtaget et eftermiddagsmåltid i den frodige ådal, gik turen til Øby og reden hos Lars Mogensen, der naturligvis er glad for gæsten, men ligeså gerne ser, at storken bosætter sig i en af de andre storkereder.

”Jeg er glad, blot storken bliver i vores område” siger Lars Mogensen til Storkene.dk.

Storken er kommet tidligt og derfor har den formentlig brugt vinteren i Spanien, hvor den har fourageret på en af de mange lossepladser.

”Storkens brystparti er tilsmudset og det ser vi meget ofte hos de storke, der finder deres føde på de beskidte lossepladser på den iberiske halvø” siger Jess Frederiksen.

Det faktum, at storken er kommet så tidligt som midt i marts, giver en rigtig god mulighed for, at den finder sig en mage. Sidste år ankom begge storke samtidigt i juni måned, hvilket er for sent for et storkepar, hvis det skal have unger. Et storkepar skal helst have dannet par inden den 10. maj, hvis det skal lykkes med yngel.

Ønsker man at se storken i Nørreådalen, skal det foregå med respekt. Storken skal gerne have ro og man skal holde god afstand til reden. Ellers risikerer man, at den bliver stresset og forsvinder igen.

Storken har det ikke nemt i det danske opdyrkede landskab, hvor det er sparsomt med føde. Sidste år var der 3 storkepar i Danmark. Udover parret i Nørreådalen, var der storkepar i Smedager i Sønderjylland og i Gundsølille på Midtsjælland.

Sidst der var et storkepar med unger i samme område var i 1968, hvor et par havde rede på det nærliggende gods i Tjele.



Se kort dronevideo af istandsættelse af rederne her




STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex