Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Nyt massedrab på storke i Libanon

Trækkende storke nedskydes i tusindvis





Lagt på Storkene.dk den 12. marts 2017



Velkommen til Libanon!

Storke mejet ned på trækket fra Afrika

 

Trods gentagne kampagner og officielle henvendelser til de Libanesiske myndigheder, fortsætter det tragiske massedrab på trækfugle, når fuglene i hundredtusindevis på deres vej fra eller til overvintringspladserne i Afrika, overflyver Libanon. Foråret 2017 er ingen undtagelse. Storkene.dk har netop været i kontakt, med de ornitologer, der arbejder for at få stoppet den tragiske nedslagtning. Og ornitologerne er nedslåede og frustrerede over  den manglende effefkt af deres kamp.

I den forgangne uge blev det endnu engang dokumenteret, at skruppelløse jægere skyder på alt hvad der bevæger sig. Et stort antal storke, der desværre fløj lavt over et område hvor jægerne ventede på dem, blev hæmningsløst skudt ned. Og de såkaldte jægere, dokumenterer glad og gerne deres udåd, til trods for, at det også i Libanon er ulovligt at skyde på trækfugle.


Skyder på alt

Det er ikke kun storke, men alle arter der nedskydes. Og ofte drejer det sig om sjældne eller truede rovfugle, pelikaner, traner, ugler, sort- og hvid stork og en lang række mindre fuglearter. Men det er som om, at storken er et trofæ man meget gerne vil have på sin ”hitliste”.

”Det er virkelig beskæmmende at se på. Det drejer sig årligt om flere tusinde storke, der må lade livet under trækket over Libanon. Selvom storken på verdensplan ikke er en truet fugl, så er det virkelig trist at være tilskuer til, når man som os her i Danmark, må kæmpe for hvert eneste levende individ og bruger mange timer og penge på bevaringsarbejdet ” siger formand for Storkene.dk Jess Frederiksen.


En trofæjæger vist stolt sine bytter frem! (Foto: Stophuntingincrimesinlebanon)


Og det værste er, at det ikke er sult og nød der driver de libanesiske jægere. Det er ganske enkelt for sportens skyld, at de nedlægger de mange fugle. Og selvom det er ulovligt, gør de libanesiske myndigheder absolut intet for at forhindre massedrabet på truede fugle.

”Jægerne kan gøre som det passer dem. De ved hvor de skal opholde sig for at få det bedste udbytte og venter bare på, at storkene trætte og udmattede efter en lang dag på vingerne, går til rast for at fouragere og hvile sig. Hvis myndighederne vil den ulovlige og usmagelige jagt til livs, ved de nogenlunde hvor de skal slå til. Men der sker absolut intet” siger en fortvivlet Jess Frederiksen

 

Storke fik politibeskyttelse

Malta har været – og er det stadig – en ø der er farlig at opholde sig på for trækfugle. Her huserer krybskytter også på jagt efter trækfugle, der er nødt til at bruge øen som hvilested, efter trækket over middelhavet fra Italien, på deres vej mod Afrika. Men modsat i Libanon, så håndhæver myndighederne nu lovgivningen og går benhårdt efter krybskytterne, der nu selv er som jaget vildt.

Et eksempel er, da en gruppe trækkende ringmærkede storke fra Skåne i sensommeren 2015 landede på Malta for at fouragere og få kræfter til den sidste del af flyveturen over middelhavet. Da lokale maltesiske ornitologer fandt ud af, at der var landet storke på øen, kontaktede de straks myndighederne, der var hurtigt ude for at beskytte det område som storkene rastede i. Dermed reddede de skånske storke livet og kunne, efter at have fyldt maverne og fået hvilet de trætte vinger, forsætte trækket mod Afrika.

Desværre er de tilsyneladende meget lang vej til samme håndhævelse af lovgivningen i Libanon, hvor der hver eneste dag i denne periode, ulovligt nedlægges hundredvis af vores ynglefugle.


Dokumentation:

Se en dugfrisk video på Facebook, der dokumenterer nedslagtningen her:

Stophuntingcrimesinlebanon






STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex