Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkepar skal have nyt kamera

Storkeåret 2017 skydes igang den 4. marts



Lagt på Storkene.dk den 3. marts 2017



TV-storkepar skal overvåges af nyt kamera

En lidt trist besked indløb til Storkene.dk forleden fra den tekniker, der skulle sørge for, at TV-Syd og Storkene.dk igen kan sende storke-tv fra marts måned.

Meldingen var, at kameraet, der overvåger storkeparret i Smedager, var defekt. Og med kort tid til foråret og dermed også storkens ankomst til Danmark, måtte der handles stærkt! 


Storkeparret Tommy og Annika i Smedager

(Storkene.dk)


Derfor kontaktede Storkene.dk TV-Syd, der hele foråret og sommeren sender live fra reden, for at se om vi kunne finde en hurtig løsning, så vi kan sikre, at det ekstremt populære kamera igen kan sende live fra livet i storkereden. Og TV-Syd reagerede prompte, siger formand for Storkene.dk, Jess Frederiksen;

”Et kamera af den kvalitet, der er brug for, er meget bekosteligt. Derfor var det vigtigt for os, at vi kunne finde en partner på projektet. Og TV-Syd var meget hurtige med støtten. Allerede efter 48 timer, var et nyt og forbedret kamera på vej op til storkereden. Uden ekspertisen fra teknikerne hos TV-Syd, havde det ikke gået så hurtigt” siger en meget tilfreds Jess Frederiksen

Kameraet testes lørdag, når Mogens Lange Petersen, Hans Skov og Jess Frederiksen er i Smedager for at foretage en tiltrængt renovering af storkereden og dermed skyder storkeåret 2017 i gang.

  

Mange storke lige syd for grænsen

Storken har det ikke nemt i Danmark. Sidste år var der blot 3 storkepar i Danmark, men grundet stor fremgang i Vesteuropa generelt, forventes det, at flere storkepar vil forsøge sig med yngel i de kommende år. De tre danske storkepar  der var i 2016, befandt sig  i Smedager i Sønderjylland, I Nørreådalen ved Viborg og i Gundsølille ved Roskilde

Mavefornemmelsen er derfor positiv for 2017. For allerede i februar måned kom de første storkepar til Slesvig Holsten og i den forgangne uge, er der virkelig kommet mange storke på rederne lige syd for grænsen. Også den absolut nordligste storkerede i Tyskland er beboet. Reden ligger i Schafflund - få kilometer syd for grænsen mellem Danmark og Tyskland.


Storkereden i Schafflund er nu igen beboet. 

(Foto: Dörte Stielow)


I Bergenhusen, der ligger 50 km syd for grænsen, yngler mere end 20 par storke. Og her er der i skrivende stund allerede storke på 11 af rederne. Og det er flere dage tidligere end sidste år og hele 1-2 måneder tidligere end hvad der for 20 år siden var normalt.

Og da bestanden øges sydvest og øst for Danmark, er det klart forventningen, at spredningen fortsætter ind i Danmark og at flere storkepar vil bosætte sig her.

”Storkens problem i Danmark er dog fortsat, at der er for lidt føde. Alt for meget af den danske natur består af intensivt dyrkede kornmarker hvor en stork ikke kan finde føde” siger Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk, der dog anfører, at der findes områder i Danmark, hvor storken godt kan bo og at der derfor findes basis for flere end de 3 par storke Danmark huser nu.

Klik her for mere information om storke i Slesvig Holsten




STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex