Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er kommet – og den bliver!

En vild stork har slået sig ned på Djursland for vinteren.





Lagt på Storkene.dk den 17. november 2016



Storken som vinterbebuder

Det er lidt omvendt det her. Normalt er storken forårsbebuderen over dem alle. Men de sidste par år, er storke ankommet når vi nærmer os vinteren og er nærmest blevet en vinterbebuder.

Og 2016 er ingen undtagelse, da endnu en stork har slået sig ned for vinteren. Denne gang er det i en lille flække på Djursland, hvor en et meget flot eksemplar af en fuldvoksen stork nu har taget bo. Storken ankom for flere uger siden og har nu fundet sig en vært, der gerne stiller både kost og logi til den strandede stork. Og kost er noget den får brug for, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk;

”Det naturlige spisekammer for en stork er nu helt tomt og orme, biller og frøer er alle forduftet indtil det bliver forår igen. Derfor er der nu etableret en fast fodring af storken på en hemmelig lokalitet på Djursland. Uden denne hjælp, ville storken gå en forholdsvis sikker død i møde, når frosten snart sætter rigtigt ind”.

 

Storken er her fotograferet i oktober måned på Djursland ved Grenå 

(Foto: Flemming Olsen)



Uden hjælp omkommer storken

Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk, der sidste år leverede store mængder fisk til en anden vild stork, der var strandet i Viby ved Århus, skal nu igen til at agere livline for storken og vil indenfor de kommende par dage, levere en større mængde ferskvandsfisk til den strandede stork;

”Det er selvfølgelig træls, at storken ikke vil trække bort, men når den nu er her, gør vi naturligvis vores ypperste til, at storken får et godt vinterophold i Jylland og sørger for, at den klarer sig igennem vinteren”, siger Mogens Lange Petersen

Storke har ingen problemer med kulde og minusgrader. Når blot de får mad nok, kan de sagtens overleve i selv den strengeste danske vinterkulde.

Udover storken på Djursland, kan man i år opleve en overvintrende stork ved Veksø vest for København og det gamle storkepar ved Gundsølille.

Er der andre der ser storke i den kommende tid, er man meget velkommen til at kontakte Storkene.dk, som gerne kommer med råd og vejledning til hvordan man kan hjælpe storken.

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex