Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Nyt kuld storkeunger i Sønderjylland

Årets andet kuld storkeunger på vej



Lagt på Storkene.dk den 2 juni 2016




Årets andet kuld storkeunger på vej

I Smedager i Sønderjylland er der nu storkeunger på vej. Det første æg klækkede kl. 19.30 fredag aften. Og det var ikke uventet at det skulle ske nu, siger Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk, der er den lokale protege for storkeparret i Smedager.

”Storkene har været urolige det meste af fredagen og det er tegn på, at der er liv i æggene. Og da storkeparret er kameraovervåget, har seerne dagen igennem kunnet se, at der var noget på vej. Storkene har stået og lyttet til æggene og ikke ligget så meget på dem, som de hidtidig har gjort de forgange 30 dage, det tager at ruge æggene ud”

De næste par dage klækker de efterfølgende tre æg. Og med i løbet af denne uge er det slut med storkeparrets fred og ro. For de fire storkeunger kræver mad i alle døgnets lange lyse timer.  Heldigvis deltager både han- og hunstorken i opfodringen af de små unger.

”I disse dage bliver der slået hø i hele området. Og det er noget storkene kan bruge. Uden høslet, kan de ikke finde mad, da græsset på engene er for højt. Høslættet blotlægger føden på engene og giver storkene mulighed for at få sig nogle lette måltider” siger Mogens Lange Petersen.


Hans Skov fra Dansk Ornitologisk Forening under ringmærkningen af storkeunger ved Roskilde (Foto: Merete Carøe)


Sjællandske storkeunger kønsbestemmes

I Roskilde på Sjælland er der ligeledes storkeunger. Disse er dog nu så store, at de er blevet ringmærket. Ringmærkningen hjælper os med at følge storkene på deres færd rundt omkring i Europa og Afrika.  Men storkeungerne skal mere end blot ringmærkes – de skal også kønsbestemmes.  Et projekt som dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen med glæde påtager sig.

”Tidligere har jeg været med oppe i storkereden under selve ringmærkningen for at tage en bloddråbe fra storkeungernes hæl.  Men i år var det ikke muligt og derfor foretager vi DNA testen ved hjælp af en fjer fra hver enkelt stork”

Kønsbestemmelse ved hjælp af en storkefjer blev sidst foretaget i februar. Her var det den polske stork Aske, der blev kønsbestemt ved hjælp af en fjer. Også her var det Bjarne Østergaard Rasmussen, der stod for testen.

Der yngler i 2016 blot to storkepar i Danmark.


For mere information:

Følg storkene fra Smedager her

Se billeder fra ringmærkningen af storkeunger i Roskilde her



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex