Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkeæg i Roskilde

Æg i Roskilde og utålmodig stork i Århus



Lagt på Storkene.dk den 30. marts 2016


Storkepar ligger på æg


I hele det vestlige Tyskland, er storkene ekstremt tidligt på færde i år. De første storke kom allerede tilbage fra vinterkvarteret for mere end en måned siden. Og mange steder ligger storkene allerede og ruger på æg, hvilket er ekstremt tidligt.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor storkeparret i Gundsølille ved Roskilde allerede nu har lagt de første æg.  Jens Andersen, der driver gartneriet hvor storkeparret yngler, har igennem længere tid set, at storkene har parret flere gange dagligt. Og efter påske kunne han så meddele, at storkeparret har lagt indledt rugningen. Og med æglægningen her i slutningen af marts, kan det forventes, at der er storkeunger allerede omkring før den 1. maj.

”Det er tidligt, men forventes ikke at skabe problemer for storkeparret, da der i slutningen af april allerede er masser af naturlig føde i naturen. Så ungerne skal nok klare det, selv om der stadig kan komme lidt let nattefrost mens storkeparret ruger på æggene” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk

Men spredningen mellem de første og sidste storkeunger bliver i år meget stor. Med første æglægning hos de tidlige storke i marts, til de sidste lægger deres æg i midten af maj, vil der være næsten to måneders forskel på tidlige og sene kuld.


 

Storken ligger trygt og beskyttende på sine æg (Foto: Storkene.dk)



Storke-TV fra Sønderjylland

I Smedager ved Tinglev står storkereden endnu tom. Men om et par uger vil storkereden formentlig igen blive beboet, ligesom den har været det i de sidste fire år.

”Hunstorken, der plejer at komme først, er formentlig ved at være fremme. Og ankomsten kan alle følge direkte på nettet. Storkereden er nemlig forsynet med et webkamera, som Storkene.dk opsatte i 2014 og nu drives i samarbejde med TV Syd. Og i år kan du ikke blot se storkene på din skærm, du kan også høre storkene, da kameraet er blevet forsynet med en mikrofon” siger Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk

 

Rastløs stork ved Århus

Udover storkeparrene i Gundsølille og Smedager, er der en enlig polsk stork på reden i Viby vest for Århus. Her er der tale om den polske hanstork Aske, der dog nu er ved at blive en kende utålmodig efter at have ventet alene siden januar. Og i disse dage er han på turne i området for at lede efter en mage.

”Storken er set på Samsø, Vejle og i Malling. Og der er næppe tvivl om, at det er hormonerne og foråret, der har drevet ham ud på en turne rundt i det østjyske.  Om han så lige får held til at finde en mage, det må de kommende uger vise.  En anden realistisk mulighed er, at han vil søge lige syd for grænsen, hvor det allerede vrimler med enlige storke. Men vi håber stadig, at han flyver tilbage til reden i Viby med en mage” siger Mogens Lange Petersen.


For mere information:

Se Storke-TV her



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex