Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Stumme storke - nu med lyd på

Opgradering af storkekamera



 

Lagt på Storkene.dk den 16. marts 2016



Storkereden i Smedager – nu med lyd

Selvom storken er stum fugl, så er det ikke just fordi den er stille. Snarere tværtimod. Når storken om ganske få uger ankommer til storkereden i Smedager i Sønderjylland, vil webkameraet, der dagligt transmitterer fra reden, ikke kun vise et fremragende billede i HD kvalitet. For torsdag installerer teknikkerne fra TV Syd en sensitiv mikrofon på kameraet, der vil blive målrettet lyde fra storkereden.

Og hos Storkene.dk er formand Jess Frederiksen yderst tilfreds med forbedringen, der er sponseret af TV Syd.

”Oplevelsen bliver helt anderledes end i de forrige år, når lyden kommer med fra storkereden. Ikke blot kan man høre storkene knebre for at hilse på hinanden, men også storkeungernes hvæsen og pludren kan høres. Og det giver lige den ekstra dimension, der forbedrer oplevelsen af livet i storkereden”.


Parring på storkereden fanget på webkamera. (Foto: Storkene.dk)
 

Storkereden fremtidssikres

Da det forventes, at Smedagers storkerede vil forblive beboet i mange år fremover, skal den også fremtidssikres. Dette sker lørdag den 19. marts, hvor hele tre storkeeksperter tager turen til den lille hyggelige sønderjyske landsby. For ikke blot skal storkereden klargøres med nyt sengehalm og kviste. Den trænger i den grad til forstærkning, siger Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk

”Storkereden er ikke stærk nok hvis den skal vokse sig stor. Storkereden udbygges hvert år af storkeparret og bliver hele tiden tungere og højere. Og sidste år kunne vi se, at når det blæste, så var reden ikke helt sikker. Derfor sætter vi ekstra støttebeslag på storkereden så vi er sikre på, at den ikke falder ned midt i ynglesæsonen. Så storkene vil ikke blot kunne sove godt i reden. De vil også kunne sove ganske trygt” siger Mogens Lange Petersen.


Storkeentusiaster forenes                        

Lørdag den 19. marts står i det hele taget i storkens tegn. I Smedager mødes en række storkelaug for at tale om fremtiden for storken i Danmark generelt – og for storken i Sønderjylland specfikt.

”Storkene.dk har taget initiativ til at holde et fælles møde i Smedager med storkelaugene i Ribe, Tønder og Augustenborg samt med Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkegruppe.  På mødet skal vi blandt andet diskutere, hvordan vi bedst muligt sikrer os, at storken kommer på Danmarkskortet igen.  Og så vil vi forsøge at lave en handlingsplan, der skal være med til, at give en langt bedre forståelse for, hvilket landskab storken trives i. For det danske landskab virker øjensynligt ikke særligt tiltrækkende på storken” siger Jess Frederiksen, der regner med, at samarbejdet vil blive meget frugtbart.

”For os der arbejder med – og for storken – er det meget trist, at der er så indlysende forskel på, om storken slår sig ned syd eller nord for den dansk-tyske grænse. Det vil der komme stor fokus på i de kommende måneder"


Klassiske storkebiotoper med ferske plejede enge er en mangelvare for storken og andre engfugle i Danmark. (Foto: Storkene.dk)






STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex