Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er kommet - for tidligt

Voldsomme ændringer i storkens trækmønster






Lagt på Storkene.dk den 20. februar 2016


Forårsbebuderen over dem alle har ændret strategi

Hvor tit har man ikke i april måned læst i aviserne, at "Nu er det forår, storken er kommet"?  For den hvide stork har igennem tiderne været en af de helt klassiske forårsbebudere, i samme kategori som både landsvale og gøg med ankomst i april og maj måned. 

Men noget tyder på, at mønstret nu for alvor er ved at blive brudt. For her midt i februar vrimler det med storke rundt omkring i det nordlige Europa. Og det vækker forundring.

Igennem de sidste 10 år er storkens ophold i vinterkvarteret reduceret væsentligt. Hvor de allertidligste storke før i tiden ankom i de første to uger af marts, sker det nu allerede i starten af februar.  Og trenden har nu bredt sig til Østeuropa, hvor storken også, helt usædvanligt, er kommet til Letland i denne uge.  Hidtidig rekord for storkens ankomst i Letland var den 4. marts.


Klimaforandringer og ændringer i vinterkvarteret

I hele Tyskland er der i år slået rekorder i ekstremt tidlig ankomst af storke, der allerede nu troner på deres reder og venter på magens ankomst.  Og flere steder er enlige storke allerede blevet til storkepar. Dette gør sig også gældende i delstaten Slesvig Holsten lige syd for grænsen.

”Det første storkepar blev dannet allerede den 10. februar i Linden – Pahlkrug. Og det er meget tidligt. De samme individer ankom for blot et par år siden på helt normale tidspunkter i marts og april måned. Men i år er ankomsttiden reduceret med 5-7 uger” siger Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk. Og storkeeksperter har en formodning om hvorfor det forholder sig sådan.

”Der findes nok to primære årsager til, at storken så drastisk har ændret adfærd . Den ene er, at klimaet har ændret sig. Vintrene i Europa er nu langt mildere end tidligere og er medvirkende årsag til, at storken i det hele tage kan overleve i det centrale Europa i vinterhalvåret. Men en langt mere sandsynlig årsag skal nok findes i storkens vinterkvarter” siger Jess Frederiksen. For der sker der i disse år store forandringer.

”En meget stor del af den vesteuropæiske storkebestand overvintrer ikke længere i Afrika. Igennem de sidste 30 år har storkene ændret migrationsstrategi og overvintrer nu på den iberiske halvø. Og her har storken haft stor glæde af åbne lossepladser, der har virket som kæmpemæssige overflødighedshorn af føde.  Men disse lossepladser er nu under hastig afvikling og dermed lukker fødekamrene også ned – en efter en. Den sidste åbne losseplads skal planmæssigt være lukket i 2018.  Derfor må storkene nu finde nye steder at overvintre".


Storkeparret i Linden-Pahlkrug - det første storkepar i Slesvig Holsten i år.

(Foto: Rolf Zietz


Storken tilpasser sig 

Og det lader til, at storken endnu engang har forsmået at tilpasse sig menneskeskabte forandringer. Mange storke trækker nu blot til frostfri områder i Frankrig, hvor de så opholder sig i ganske få måneder, indtil de føler de kan flyve tilbage til yngleområdet. Dermed er storken ved at være kommet i kategori med arter som viben, lærken og stæren. De trækker blot få hundrede kilometer væk og når vejret er til det, trækker de på få dage tilbage til yngleområdet.

Den hvide stork er opdelt i en vestlig bestand, der i overgradende grad trækker mod sydvest til den iberiske halvø og Nordvestafrika og en østtrækkende bestand, der trækker mod sydøst til Øst-og Sydafrika. Den østtrækkende bestand lader ikke til at have ændret migrationsmønster.


Storkeparret i Smedager er Østtrækkere og kommer derfor i april 

(Foto: Storkene.dk)


Også kuk i den i Danmark

Uanset hvad, kan vi forvente, at de første trækkende storke kan ses i Danmark i løbet af de kommende par uger.  Storke har der dog været hele vinteren. Og som noget nyt, har en polsk stork overvintret i Danmark.

I Veksø og Gundsølille vest for København, har Ida og Emil samt Oskar har opholdt sig gennem vinteren.  Storken i Veksø er i denne uge trukket over sundet til Østre Tvet i Skåne, hvor den hvert år yngler. Og det er jo faktisk et forårstegn, omend af de mere kuriøse af slagsen.

I Viby ved Århus, har en hanstork, der stammer fra Masurien i det nordøstlige Polen, opholdt sig siden nytår. Denne stork er netop blevet navngivet via en seerkonkurrence på TV2 Østjylland. Valget faldt på navnet Aske.   Udover et navn har Aske også fået opsat både en storkerede og løbende fået leveret store mængder fisk fra Storkene.dk. Om Aske så bliver i Viby og finder sig en mage, vil den kommende måned vise.

Storken kan hver dag opleves på Onsholtsgårdsvej i Viby vest for Århus.


Den polske stork Aske i Viby (Foto: Brian Glenn Pedersen)


Vil du vide mere:

Billeder af storke og links til artikler om storke - se mere på Storkene.dk Facebook

Den polske stork i Viby

Storke i Slesvig Holsten







STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex