Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Sønderjysk storkefamilie er taget på vinterferie
Tom storkerede de næste 7 måneder
Læs mere

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Julehilsen fra Storkene.dk

Storken ønsker sig mere natur i julegave



 

Lagt på Storkene.dk den 16. december 2015


Julehilsen fra Storkene.dk

Man kan næsten ikke tro det, men om blot tre måneder er der igen fuld gang i storkesæsonen. Allerede i slutningen af januar vil de første storke indfinde sig på rederne i Nordtyskland og fra begyndelse af marts går det stærkt. Men inden da, skal vi lige have overstået den mørkeste tid på hele året. 

For selv om julen er lysenes fest, kan det ikke fornægtes, at det er både vådt, mørkt og trist og man længes allerede nu efter lysere dage med varme og sol. 


Storken ønsker sig mere natur i julegave

For storkene i Danmark, der jo ret beset kan tælles på en hånd, blev året mere succesfuldt end forrige år. For først gang siden 2012 var der igen udfløjne storkeunger i Gundsølille. Og denne gang hele to af slagsen. Noget der vakte glæde på Roskildeegnen. Derimod var glæden over de to flyvefærdige storkeunger i Smedager nok til at overse. Der var nemlig fem unger i reden, da det sidste æg klækkede og derfor var to flyvefærdige storkeunger lige i underkanten af hvad man kunne forvente.

Men kan man forvente mere i et moderne dansk landbrugslandskab? Med enge der stadig forsvinder og vandløb der nu igen forringes med ophævelsen af de hidtidige randzoner, som har været med til at værne om vandkvaliteten og beskyttet faunaen omkring og i åerne.  Hvis den stumme fugl havde en stemme og havde mulighed for at ytre sig, ville julegaveønsket stå på flere ferske ugødede engarealer og flere gode paddevandhuller. 

For storkebestanden vokser fortsat i danmarks baghave. Igen i år  steg bestanden syd for grænsen og forventes fortsat at vokse de kommende år. Men for at storken skal føle sig velkommen her i landet, er der brug for en ændring af danmarks naturforvaltningspolitik. Danmark er et smukt og dejligt land for de fleste. Men for storken kan Danmark nok synes smuk - men realiteten er, at det er som at besøge en restaurant der har glemt at købe madvarer hjem. Menukortet er meget spartansk og for storken er det meget svært at spise sig mæt.  Dette emne vil med garanti blive centrum for debat i 2016.

Vores kamp for storken forsætter dog her i foreningen. Vi vil også i 2016 gøre opmærksom på storken og dens umiddelbare problemer i Danmark. Storkene.dk er nemlig den stumme fugls stemme.

Med disse ord ønsker Storkene.dk vores medlemmer samt alle andre der følger os, en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår. Og skulle man nu have lyst til at se en stork i juledagene, er det bare at tage til Veksø vest for København, hvor storken Oskar troner tæt på Veksø Station eller til Gundsølille ved Roskilde, hvor Ida og Emil tilbringer den mørke tid.



 






STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex