Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkene er fløjet sydpå

Men samtidig er vinterstorken ankommet til Veksø



 


 

Lagt på Storkene.dk den 29. sept. 2015


STORKEUNGER ER FLØJET SYDPÅ

I år blev det til fire udfløjne storkeunger – to fra reden ved Gundsølille nord for Roskilde, og to fra reden ved Smedager vest for Åbenrå. Det er det bedste resultat længe – både i 2013 og 2014 døde storkeungerne i Gundsølille på grund af kraftigt regnvejr lige i den periode, da de er for store til at forældrene kan lægge sig beskyttende hen over dem, men endnu ikke gamle nok til at have vandafvisende fjer. I 2015 gik det altså bedre – to ud af de tre storkeunger i Gundsølille overlevede forårets regnvejr.

Men nu er de det slut med ungstorke for i år. I Smedager trak storkene væk d. 29. august. I Gundsølille trækker de voksne storke ikke væk – de bliver der hele året. Men ungerne trækker sydpå.

Der kom en stor flok på 10 storke fra Skåne forbi Gundsølille d. 3. september og forventningen ar, at storkeungerne ville slutte sig til dem og trække sydpå. Det skete ikke og først væk to dage senere, d. 5. september, trak storkeunger fra Gundsølille bort.

I det skånske opdrætsprojekt er alle årets unge storke trukket sydpå. Det skete tidligt – den største flok på omkring 100 ungstorke lagde turen hen over Sjælland allerede d. 28. juli. Men der er også set storke meget senere – d. 18. september var der således 4 storke i Sydsjælland.



Storkeungerne i Gundsølille mens de endnu flyvetrænede

(Foto: Merete Carøe)


 

VINTERSTORKEN ER KOMMET

I modsætning til storkeungerne, der er trukket sydpå, er en anden skånsk stork trukket vestpå  til Sjælland. Det er storken ”Oskar”, som indgår i det skånske opdrætsprojekt. Dens mage bliver i Skåne vinteren over, men Oskar har fået en vane med at trække til Sjælland og overvintre der.

I 2010 overvintrede den ved Hedehusene mellem København og Roskilde. I 2011 opsøgte den i stedet Veksø, 6½ km nordøst for Gundsølille, og her fik vi opsat en rede til den. Den har overnattet i denne rede hver eneste vinter lige siden. Så længe det er tøvejr, finder den selv føden. Kun når jorden er frosset, bliver den fodret med kyllinger for at den kan overleve.

I år ankom Oskar til Veksø allerede d. 24. september og kan dagligt ses på storkereden ved Lærkebækvej tæt på Veksø Station.

 

NYE VANDHULLER VED GUNDSØLILLE

Vi vil gerne hjælpe storkene ved at øge fødemængden. En af de ting, man kan gøre, er at sørge for flere frøer.

I år har Roskilde Kommune sørget for, at der blev lavet nogle bedre vandhuller på den landejendom ved Gundsølille, hvor storkene bor. I september blev der gravet et nyt vandhul, og et eksisterende tilgroet vandhul blev renset op og udvidet. Her blev dræntilførslen fra markerne også lagt om, sådan at det næringsrige drænvand ikke længere løber ud i vandhullet og overgøder plantevæksten, men i stedet løber uden om. Det skulle forhåbentlig sikre at vandhullerne kan give mere yngel af frøer fremover.


Gravemaskinen under arbejdet med at udbedre paddevandhullet ved storkereden.

(Foto: Kåre Fog)


Den mand der sad i gravemaskinen og gravede det nye vandhul, kunne så opleve at storkene slog sig ned lige bag maskinen og søgte føden der. Det er normal adfærd for storke – når en maskine kører og rydder vegetationen, så kommer de straks for at finde føde der – det kan f.eks. være mus der løber forvirrede rundt, fordi deres vante tilholdssted er blevet ryddet. 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex