Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Sønderjyske storkeunger ringmærkes

Årets resultat i storkerederne: 4 storkeunger

 
 

Lagt på Storkene.dk den 3. juli 2015
 
 

 

Vejret årsag til halvering af storkeunger

Blot fire storkeunger i de to danske storkereder er hvad det ser ud til at blive til i 2015. Det kunne dog være blevet til meget mere, hvis ikke juni var endt i regn og kulde.

”Der var hele fem storkeunger i storkereden i Smedager i Sønderjylland i starten af juni og tre unger i storkereden ved Roskilde. Dermed kunne det i bedste tilfælde være blevet til hele otte storkeunger” siger formand for Storkene.dk Jess Frederiksen, der dog kan glæde sig over, at det bliver til flyvefærdige unger på Sjælland for første gang siden 2012.

 

To unge storkepiger i Roskilde

De to storkeunger i Gundsølille ved Roskilde blev ringmærket i slutningen af juni og fik ved den lejlighed ikke blot ringe på, men fik også foretaget kønsbestemmelse. Det var dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen fra Haarlev Dyreklinik, der endnu engang var med oppe i storkereden, som gav de to unger et lille prik i hælen og tog en blodprøve af ungerne. Og han var overrasket over resultatet;

”Jeg gættede selv på, at det var en af hvert køn. Den ene storkeunge virkede til at være meget kraftigere end den anden og derfor var mit skøn, at der var tale om en han og en hun. Men jeg blev snydt, da resultatet viste, at der var tale om to fine hunstorke” siger Bjarne Østergaard Rasmussen.
 
Storkeparret i Gundsølille og deres to unger før ringmærkningen. (Foto: Hans Skov)
 

Ungerne har nu fået pigenavnene Mai og Fie og det kan forventes, at de om blot to uger foretager de første spæde flyveøvelser.

 

Jyske storkeungers ringmærkning kan ses på webcam

De to overlevende storkeunger i Smedager i Sønderjylland vil blive ringmærket den 7. juli ca. kl. 20.30. Og modsat i Gundsølille, kan man her se ringmærkningen direkte på webcam.

”De mange storkefans, der hver dag trofast følger med i livets gang i storkereden, ville denne aften få en helt særlig oplevelse ved at kunne følge med i ringmærkningen direkte på deres computer. Og mange vil nok undre sig over, at storkeunger virker noget døde i det under selve ringmærkningen” siger Jess Frederiksen. Det har dog sin årsag;

”Storkeunger spiller ganske enkelt døde. Det gør de per instinkt for at virke uinteressante på prædatorer. Og da vi mennesker formentlig virker noget farlige i storkeungernes øjne, så lægger de sig ganske enkelt fladt ned under ringmærkningen. Men så snart det er overstået, er det hele glemt og idyllen i reden genetableres hurtigt".
 
Se flere billeder af ringmærkningen i Gundsølle på vores Facebookside. Klik her
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex