Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er på reden i Tryggevælde Ådal

Det er ganske vist – en stork er nu fast på Stevns. Og Husby ved Holstebro har fået et storkepar

 
Lagt på Storkene.dk den 29. 5.2007
 
For ca. et måned siden, skrev vi, at Svend Bjørn Keil på Stevns, var en glad mand. Han havde nemlig lige fået overdraget vedligeholdelsen af de fine storkereder i Tryggevælde Ådal til kommunen. Og så var han i øvrigt i fuld sving med at renovere rederne sammen med Falck, så de fremstod flotte og indbydende til storkene kom.

 

Nu er han så blevet endnu mere glad. Forleden ringede Svend Bjørn med en fantastisk meddelelse; ”Nu er storken kommet!. Den går og søge føde i ådalen” Og i weekenden kunne vi så konstatere, at den overnatter på reden. Og der er nok at vælge imellem. Hele 8 reder, som alle fremstår indflytningsklare.

 

Om det er en han- eller hunstork vides endnu ikke. Den kan nu blot vente på en mage kommer forbi, og finder smag for både storken og området. Og for tiden er der ganske mange storke, ikke blot på Sjælland, men også i Jylland. Et par slog sig forleden ned i en rede i Husby ved Holstebro og parrede sig med det samme. Det drejer det sig formentligt om Slesvigske førstegangsynglende, som nok skal have lidt held i sprøjten for at klare opfostringen af ungerne. En stork venter på reden i Vegger i Nordjylland på en mage og flere storke er lige nu observeret i det jyske.

 

På Sjælland yngler et par storke ved Gundsømagle Sø på en skorsten, hvor de selv har bygget rede. Herudover er der mindst 2 storke mere ved Gundsø, hvoraf den ene overnatter på en gammel rede. I Nordsjælland er der en stork, som dagligt observeres.
 
Den nybyggede rede ved Gundsømagle Sø.
Foto: Hans Skov
 
 

 

Som en tommelfingerregel kan det siges, at et storkepar skal have dannet par før midten af maj for at have succes. Og det kan jo stadig nås.

 

De storke der i år er observeret på Sjælland, er ikke fra det Skånske storkeprojekt. Derimod er der tale om fugle fra Tyskland og Polen, som er trukket videre nordpå, sikkert på grund af det gode forårsvejr og et stabilt højtryk. Og så er en af ungerne fra Hvedstrup også kommet hjem til Sjælland.

 

Mogens Lange Petersen, Hans Skov og Jess Frederiksen var i den forgangne weekend syd for grænsen for at se på storke, og kunne konstatere, at det virkelig ser rigtig godt ud i år. De fleste reder er allerede besat. I Bergenhusen alene, tæller bestanden indtil nu 15 par storke. Og der kan stadig komme flere! Den hunstork der ventede på reden i Rudbøl, er nu fundet som ynglefugl i Slesvig ikke langt fra Bergenhusen. Den var formentlig blevet træt af at vente, og dragede derfor videre. Så vi må gå ud fra, at Rudbøl ikke får storke på reden i år.
 
De næste par uger vil vise, om Danmark kan mønstre flere storkepar.
 
Relaterede artikler:
 
 

 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex