Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er kommet til Rudbøl

Storkeboligen er accepteret af enlig stork

 
 
 
 

Lagt på Storkene.dk den 26. marts 2015
 
 
 
 

Storken er kommet til Rudbøl – og den trives!

En stork har i de seneste to uger holdt til i den gamle legendariske storkerede i Rudbøl. Og det lader til, at storken ikke har i sinde at forlade landsbyens storkerede lige med det samme. Den bruger stort set storkereden som overnatningsplads hver nat. Og det er et godt tegn;

”Det faktum, at storken nu har holdt til igennem mange dage på samme rede, er et tegn på, at den er tilfreds med både området og storkereden og formentlig nu blot venter på at få besøg af en mage” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk.

Sidst Rudbøl havde storke i reden var i 2007, hvor et ungt storkepar holdt ud et par uger før de forsvandt igen. I 2006 var der unger i reden, men alle unger omkom under en meget tør sommer.
Nu er det så spændende, om 2015 bliver året hvor det lykkes for et storkepar i Rudbøl at få unger på vingerne. Storken der opholder sig i i byens rede er en ung stork på fire år. Dens ringmærkning afslører, at det drejer sig en om stork der er udruget i en rede i St. Peter Ording i 2011. Og det er første gang den er spottet og aflæst siden den forlod reden i sensommeren samme år.
 
Storken ses her på de omkringliggende engarealer ved Rudbøl. (Foto: Per Bangsgaard)
 
 

Overvejer at genoptage gammel tradition

Det er forholdsvis sandsynligt, at storken får en mage. Men kommer der unger i reden, bliver det noget af en kamp for et ungt førstegangsynglende storkepar at holde live i ungerne og få dem på vingerne. Og det er meget muligt, at parret er nødt til at få en hjælpende hånd. Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk er derfor i kontakt med de lokale indbyggere i Rudbøl og undersøger om det vil være muligt allerede nu, at hjælpe med tilskudsfoder.
 
Stork på Rudbøls rede spejder efter en mage (Arkivfoto: Lone Lemvigh)
 

”Rudbøls storke har altid fået hjælp. Det skete også i 1970´erne og tidligere,  da Fritz Nielsen tog sig kærligt af storkeparret og hvor man i 1978 fik hele 6 storkeunger på vingerne. Noget der aldrig var gået uden udlægning af de fisk som Fritz Nielsen fangede i Rudbøl Sø og gav til storkeparret” siger Mogens Lange Petersen.

Det er dermed er en gammel tradition man nu overvejer at genoptage i Rudbøl, så man sikrer sig storkeunger på vingerne, skulle der komme et storkepar ud af det. Og hjælpen er vigtig for den fremtidige storkebestand siger Mogens Lange Petersen;

"Oplever storkene at de får succes med deres familieprojekt, vil de komme igen år efter år.  Og man får dermed genetableret en ynglecyklus, der både på kortere og længere sigt, er med til at få storken tilbage som ynglefugl i Danmark. Hjælpen til storkene er naturligvis blot et midlertidigt vigtigt tiltag. På sigt skal storken klare sig selv uden hjælp".
Sidst der fløj unger af reden i Rudbøl var helt tilbage i 1996, hvor et storkepar lykkes med at få fire unger på vingerne. Siden da er det kun blevet til sporadiske mislykkede yngleforsøg (2000 og 2006) og flere år med enlige storke på reden.
 
Respekter storken - giv den fred
Ønsker du at besøge reden i Rudbøl, skal det oplyses, at det er vigtigt at give storken størst muligt ro. Den er stadig efter to uger noget nervøs og kan derfor være let at opskræmme. Derfor tilrådes det, at vise størst mulig hensyntagen.

Storkene.dk vil naturligvis nøje holde øje med situationen i Rudbøl i den kommende tid.


Læs mere om hvor storken i Rudbøl kommer fra her.




STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex