Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er kommet

Første trækkende stork er set i Danmark

 
 
 
 

Lagt på Storkene.dk den 4. marts 2015
 
 
 

Storken er kommet til Danmark

 
Så er forårsbebuderen over dem alle, nemlig storken, kommet til Danmark. Og det er hele 3-4 uger tidligere end normalt.
 

Det var Karsten Helt Knudsen ved Bjæverskov på Midtsjælland, der i går kunne meddele, at storken fløj over et parcelhuskvarter i østlig retning. Og
 

I Slesvig Holsten er der allerede en del storke på rederne. Nogle storke ankom syd for grænsen i slutningen af marts hvilket faktisk er fire uger før normalt. Og billedet er det samme i hele Tyskland, hvor flere storkepar allerede er dannet og dermed allerede nu har skudt ynglesæsonen i gang. Tidligere var den normale ankomststid for storken fra starten af april. Men de seneste år, har mønstret ændret sig drastisk og de første storke ses nu langt tidligere. Men ankomsterne i 2015 har været usædvanligt tidlige.

 
 
Tidlig ankomst af storken vækker undren
 

Det er naturligvis glædeligt, at storken er kommet, men det undrer også, at den er kommet så tidligt. Formanden for Storkene.dk, Jess Frederiksen mener, at der kan være flere årsager til de tidlige ankomster;

 

"De storke, der kommer først til Danmark, har overvintret i Spanien og Portugal. Og netop her, har den sidste del af vinteren været kold og Spanien har fået store mængder sne, hvilket kan have været en medvirkende årsag til, at storkene er brudt tidligere op. Noget andet der kan spekuleres i er, at  man i Spanien er i fuld gang med at lukke de enorme åbne lossepladser, hvor europæiske storke i tusindtal finder deres føde. Dette bevirker, at storkene må finde andre fourageringspladser og muligvis derfor har indledt forårstrækket mod nord meget tidligt "
 
 
 
 
 
 
 
Storken her er fotograferet i et snedækket Spanien i februar måned.
(Foto: Hans Skov)
 
 

Derudover er der rift om de gode ynglepladser i nord og storkene er ofte ivrige for at komme frem til deres egen rede før rivaler overtager den. Bestanden af ynglende storke i Nordvesteuropa stiger støt og dermed øges rivaliseringen. Dette er også årsagen til, at flere og flere storke nu ses i Danmark.

 

I 2014 ynglede der storke i Smedager ved Tinglev og i Gundsølille ved Roskilde. Parret i Gundsølille er dog stationære og trækker ikke.

 

Storkeparret i Smedager kan snart følges på vores webkamera, der åbnes medio marts.

 

Vil du vide mere:

 

Bestanden af storke er eksploderet

EU direktiv truer storken

Storkene i Slesvig Holsten

 

 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex