Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Verdensbestanden af storke er eksploderet

Fremgang på 40 % siden 1995

 
 

Lagt på Storkene.dk den 10. september 2014

 

 
Europas storkebestand på vej frem
”Jeg har set en stork” er en melding der stadig oftere indløber til Storkene.dk. Og der er da også noget om det – bestanden af hvid stork har nemlig oplevet en eksplosionsagtig fremgang de sidste 30 år.
På en nyligt afholdt international konference om den hvide stork i Zielona Gora i Polen, hvor storkeeksperter fra hele Europa var samlet, blev der fremlagt nye tal, der dokumenterer fremgangen i bestandsudviklingen af hvid stork.  Og der er virkelig tale om en fremgang der er tage at føle på.
 
Storkekonferencen i Polen var den første af slagsen.
 

Danmark går mod strømmen

Siden 1995 er storkebestanden steget med hele 40 % på verdensplan og bestanden tæller nu 233.000 ynglepar. I alle lande – på nær Danmark – har storken oplevet fremgang. Og det er naturligvis noget der ikke er tilfredsstillende for danske storkefans;

”Danmark ligger på den nordvestlige rand af storkens udbredelse og derfor er det ikke unaturligt, at vi kommer senere med end der hvor kernepopulationen findes. Men derfor er det dog stadig tankevækkende, at vi stadig ikke formår at have mere end tre beboede storkereder i Danmark” siger formanden for Storkene.dk Jess Frederiksen, der dog ligesom andre storkeeksperter mener, at storken nok skal brede sig over den tyske grænse i de kommende år;

”Den Vesteuropæiske storkebestand er steget med hele 85 % og tæller 52.000 par. Og med forsat fremgang er det næsten uundgåeligt, at storken bosætter sig med flere par i Danmark de næste par år. Både i Slesvig Holsten syd for grænsen og i Skåne, er der stor fremgang for storken og det forventes, at bestanden spreder sig mod Danmark”.
En af de væsentlige årsager til den den eksplosive fremgang i storkebestanden er ændrede trækvaner. Mange storke overvintrer nu i Spanien og undgår det lange farlige træk til Afrika.
I Danmark var der i 2014 tre beboede reder.  En beboet rede i Smedager i Sønderjylland med tre unger og en beboet rede i Gundsølille uden unger. Derudover byggede en stork rede i Balle på Djursland, men fik desværre ingen mage i år.
 
Smedagers storkepar lige efter deres ankomst i april måned. Foto: Hans Skov
 
 

Storkeunger er trukket væk

I den sønderjyske rede i Smedager, er de tre storkeunger og deres to forældre endelig trukket mod syd. De har i de sidste par uger været meget væk fra reden og siden den 2. september har der ikke været storke i den lille landsbys storkerede.

”Storkene er på vej mod syd, men det er forholdsvis sikkert, at de to gamle storke indfinder sig på reden igen i 2015. Derimod er det mere usikkert, om vi ser de tre storkeunger igen. Dødeligheden blandt ungstorke på deres første træk er nemlig meget stor” siger Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk.

Han har hele sommeren igennem fulgt storkeparret tæt, og er ligesom de mange, der har haft fornøjelsen af at følge med i livet i storkereden på webcam, lidt vemodig over at storkene nu er draget sydpå;

”Det er altid vemodigt at sige farvel. Men sådan er det med trækfugle. Og det gode er jo, at de vender tilbage igen efter vinteren så der er noget at se frem til”
 
Se kavalkade over sommerens gang i storkereden her!
Læs mere om truslen mod storken her
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex