Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Drama hos storkepar i Gundsølille

Overraskelse i storkereden - hunstorken er syg




Lagt på Storkene.dk den 25. maj 2014 



Stor overraskelse i storkereden

Lørdag formiddag var det tid til at komme op i storkereden i Gundsølille ved Roskilde. I stedet for som planlagt at ringmærke storkeunger, skulle de tilbageværende afdøde unger tages ned af reden for at blive undersøgt af en dyrlæge. Men det var noget af en overraskelse der ventede på toppen af skorstenen på gartneriet.

”Hunstorken Ida lå på reden da vi kom med liften. Men da liften nærmede sig reden lettede hun og satte sig til rette på naboreden. Og indholdet i storkereden var ikke som forventet. Den var tom. Helt tom!” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk.

Hvad der er blevet af de andre storkeunger kan vi ikke vide med sikkerhed. Men en rovfugl kan have været på spil og ryddet reden for de døde unger mens storkeparret var væk. Det er lidt af et mysterium hvad der er sket.

”Siden den første unge blev kastet af reden onsdag, har storkeparret været væk i længere perioder og dette har naturligvis givet rovfugle mulighed for et nemt måltid. Eller storkeungerne kan være kastet ud tidligt om morgenen og taget af en ræv” siger Jess Frederiksen.

 

Underudviklet storkeunge og syg storkemor

Den fundne afdøde storkeunge er nu hos dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen, der allerede nu kan konstatere, at storkeungen var stærkt underudviklet;

”Storkeungen var meget splejset af sin alder og slet ikke udviklet som den skulle. Den ville end ikke kunne ringmærkes” siger Bjarne Østergaard Rasmussen, der nu skal i gang med at undersøge storkeungen for eventuelle sygdomme.  

Men også hunstorken Ida ser slet ikke ud som hun plejer. Hun er afkræftet og har tabt fjer på bugen og har tilsyneladende en infektion. Hendes bug er næsten fjerløs og ser betændt og rødmende ud. Også venstre ben er stærkt medtaget og hævet. Så Bjarne Østergaard Rasmussen skal mere end blot undersøge den afdøde unge. Den syge hunstork skal i behandling straks.

”Der er slet ingen tvivl om, at hun fejler noget. Og det har nok også haft betydning for hendes deltagelse i ungefodringen, som formentlig har haltet noget. Dette kan muligvis være årsagen til, at ungekuldet er gået tabt” siger Jess Frederiksen.


Hunstorkens bug er medtaget og venstre ben hævet. 

 

Storkeparret fotograferet den 24. maj.  (Foto: Merete Carøe)


Tegn på nyt yngleforsøg

Trods sygdom er der tegn på, at storkeparret forsøger sig med yngel igen. De sidste par dage har storkene parret sig og bragt redemateriale op på reden. Og Ida har såmænd lagt sig til rette i reden igen. Præcis som hunstorke gør lige før æglægningen indledes. Men det er dog langt fra sikkert det lykkes med et nyt kuld;

”Selv om det ser ud som om hun muligvis lægger et nyt hold æg, er det langt fra sikkert det bliver til mere end det. For med en syg hunstork, der med stor sandsynlighed nu skal på en antibiotika, bliver yngleforsøget nu eget udfordrende. 

Hos Storkene.dk satser vi dog på, at det lykkes for storkeparrets egen dyrlæge, Bjarne Østergaard Rasmussen, at redde hunstorken. Han har tidligere reddet hanstorken Emils liv. Det var i 2010, da der var ved at gå koldbrand i et betændt bensår.

I de kommende dage følger vi her på Storkene.dk op på historien om storkeungens dødsårsag, hunstorkens sygdom samt om det lykkes for storkeparret at gøre et nyt yngleforsøg. 






STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex