Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Udsigt til femlinger i Smedager

Skal der fem storkeunger på vingerne er der brug for hjælp



Lagt på Storkene.dk den 16. maj 2014 


Nødvendigt med hjælp til femlinger

I disse dage er der fred og ro og ingen fare. For storkeparret handler det nu blot om at ruge på æggene i storkeæggene. 

Men om en måneds tid begynder storkeæggene i Smedager i Sønderjylland at klække. Og der er nu hele fem æg i den sønderjyske storkerede, hvilket formentlig er ensbetydende med, at der bliver fem små næb at mætte. Og det er meget for et storkepar i et dansk landskab, der nok byder på føde til storkeparret, men dog ikke i en mængde der gør det muligt at opfostre mere end et par unger. Derfor er der brug for hjælp til storkeparret, der er landsbyens nye vartegn.

”Tilbage i 1978 kom der hele seks storkeunger på vingerne i storkereden i Rudbøl. Årsagen var ganske enkelt den, at en venlig mand hjalp storkene med fisk fanget fra Rudbøl Sø. Storkene var ikke sene til at finde ud af, at fiskene var en kærkommen hjælp til dem. Og det betød, at denne storkerede var en af de mest produktive i hele landet” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk

Og nu er der så igen brug for hjælp til et storkepar. Og hos Storkene.dk mener vi, at storkeparret skal have al den hjælp de overhovedet kan få. Men hvordan kan vi hjælpe storkeparret og hvad står på menukortet? Det ved Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk alt om. Han har nemlig selv passet på storkene i dyreparken Aqua i Silkeborg. Og det er slet ikke lige meget hvad fuglene får siger Mogens Lange Petersen;

”Når ungerne er helt små, dvs. i de første 10-14 dage, er det små fødeemner der skal til. Det kan være orme, larver eller fisk skåret i mindre stykker. Senere, når storkeungerne er 3-4 uger gamle og dermed kræver mere føde, kan det godt være større fisk og daggamle kyllinger der fodres med. Præcis som det skete i Rudbøl tilbage i 70´erne og 80´erne”.


Endnu er der fred og idyl i storkereden i Smedager. Men det kan hurtige ende.

(Foto: Viggo Hjort Kohberg)



Hjælp os med at hjælpe storkeparret

Ifølge Mogens Lange Petersen var der i Silkeborg stor interesse fra de lokale til at donere orme til de små unger. En annonce i avisen betød, at skoleklasser gik i gang med at grave orme op og hver dag væltede det ind med spandevis af fede regnorme.

”Hos Storkene.dk er vi ikke forsynet med uendelige midler. Men vi vil gerne hjælpe storkeparret. Derfor hører vi gerne fra lokale eller andre, der har fisk eller andet de gerne vil donere til storkeparret” siger Mogens Lange Petersen.

Men der er også andre muligheder. Og det er, at vi laver en indsamling og indkøber alle de ting der skal til. Men vi har brug for hjælp i form af donationer eller medlemskaber, så vi kan finansiere indkøbet af storkemad.

”En stor storkeunge skal have helt op til 700 gram føde om dagen. Det svarer til cirka en 1/3 af ungens vægt. Et helt kuld storkeunger kræver ikke mindre end 500 kg føde for at blive flyvefærdige. Så det er ikke småting vi nu skal have fat i, hvis vi skal se fem flyvefærdige storkeunger i starten af august. ” siger Jess Frederiksen.

Vil du også hjælpe os, så kontakt os endelig. Vi er klar både på mail og telefon. Du kan også blot klikke her. 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex