Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Hanstorken i Smedager er forduftet

Karlsson er endnu engang nyforelsket i en tysk hunstork




Lagt på Storkene.dk den 10. april 2014

Karlsson har gjort det igen!

Den skånske hanstork Karlsson fra Smedager har nu endelig fundet ud af på hvilken side af den dansk-tyske grænse han ønsker at yngle. Og valget faldt på Owschlag Norby ved Rendsburg - altså i Slesvig Holsten. 

Efter at have penduleret frem og tilbage mellem Smedager og forskellige lokaliteter i Slesvig Holsten – og endda forsøgt sig som storkefar på kroen i Schafflund – forventede alle, at Karlsson nu endelig havde slået sig til tåls med at vente på sin gamle mage på reden i Smedager. For den 21. marts slog han sig endelig, træt og forslået efter en storkekamp i Schafflund, ned på storkereden i Smedager, der trods alt har været hans bolig siden 2011.


Karlsson ensom på reden i Smedager et par dage før han drog afsted.

(Fra Webcam)

 

Nyforelsket for anden gang på tre uger

Men efter at have sundet sig i nogle uger, vendte udlængslen atter tilbage. Og i den forgange uge forsvandt han helt fra Smedager. Derfor var familien Johannsen/Appel, som har fornøjelsen af at lægge hus til en af Danmarks meget få beboede storkereder, ved at være noget bekymrede over Karlssons skæbne. Men der er ikke længere grund til bekymring over storkens skæbne. For Karlsson er - endnu engang - lykkeligt nyforelsket i en tysk hunstork.

”Der er ret sandsynligt, at det denne gang lykkes for Karlsson at holde fast i ægteskabet.  Flere gange i de sidste par måneder har han besøgt denne rede og han føler formentlig en tæt tilknytning til reden i Owschlag Norby. Skulle der komme en anden hanstork, vil han ikke give på så let som det var tilfældet i Schafflund” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk, der trods alt er glad for, at Karlsson nu kan falde til ro;

”Både storkeforeningen og de lokale indbyggere i Smedager havde naturligvis håbet at storken valgte den danske side af grænsen. I og med at Karlsson har været stationær i Smedager i flere år, blev der sat et webkamera op i midten af marts måned i forventningen om at Karlsson blev og ynglede. Og meningen var, at vi alle skulle følge med i livet i storkereden. Men hanstorken ville det anderledes. Sådan er det nu en gang med fugle, de vælger jo selv” siger Jess Frederiksen.



 

Karlsson og hans udkårne slapper af på reden i Owschlag Norby den 9.april.

(Foto: Jürgen Lustig)



Kommer hunstorken tilbage til Smedager?

At Karlsson har vist sig fra sin ustabile og utro side, betyder ikke, at der ikke kan komme storkepar til Smedager. For hunstorken, der har ynglet med Karlsson gennem de sidste 2 år, kommer formentlig tilbage om ganske kort tid. Og når hun igen tager bo i reden er det slet ikke usandsynligt, at hun får sig en mage. Og det kan vi faktisk takke situationen i Slesvig Holsten for. Der er nemlig så stor fremgang i den nordligste tyske delstat, at storkebestanden er på vej til at vokse ud af området. 

”Allerede nu har vi 16 storkepar alene i Bergenhusen” siger den lokale storkeekspert Jörg Heyna, der glæder sig over fremgangen.

Sidste år havde Bergenhusen 19 storkepar, så med 16 storkepar allerede her i begyndelsen af sæsonen, tegner det til at blive meget stort i 2014. Hele delstaten husede i 2013 334 storkepar. Et tal der med stor sandsynlighed overgås i 2014.

Karlsson er iøvrigt ikke den eneste stork med skånsk oprindelse i Slesvig Holsten. Også en anden skånsk hanstork har slået sig ned og fundet en mage i Friedrichsholm.

Der er næppe noget så trist og kedsommeligt som at sidde og kigge på en tom storkerede på et webcam.   Men går alt som forventet, er der snart en enlig hunstork på reden igen. Så hold endelig øje i ny og næ med kameraet fra den udlejningsklare storkerede i Smedager.



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex