Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken er kommet til Ribe

Tre storke ved Ribe - en på reden øst for Ribe




Lagt på Storkene.dk den 26. marts 2014

Storkene er kommet til Ribe

Den gamle storkeby Ribe håber stadig på storken. For et par uger siden istandsatte man nogle af domkirkebyens storkereder. Og det var nok ikke en dårlig investering.

For onsdag eftermiddag landede en stork i reden på Haderslevvej i Ribe, som også sidste år havde besøg af storken. Og samtidig kredsede to andre storke over reden og fløj videre mod Ribe by.

Endnu engang var det storkereden hos Inge og Tonny Christensen der fik besøg. Den ligger ikke i selve Ribe, men lidt øst for byen.

”Storken var på reden en halv times tiden omkring kl. 14.00, før den fløj videre” siger Inge Christensen til Storkene.dk. Håbet er dog naturligvis at den kommer tilbage igen. Og chancen er der helt klart.


Storken på besøg i reden i Ribe den 26. marts 2014.

(Foto: Inge Christensen)


”Storken har nu plottet reden ind i sit eget navigationssystem og husker den. Og selv om den nu er fløjet videre, kan den meget vel tænkes at komme tilbage igen” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk.


Storke søger bolig

”De storke der kommer i disse dage er primært adulte fugle, der er ude at lede efter ynglepladser. Og der er stadig meget god tid til at finde en rede og en mage. Som udgangspunkt skal storke have dannet par og startet yngel cirka medio maj. Og det er der jo stadig meget længe til” siger Jess Frederiksen

Formand for Ribe storkelaug Trygve Marthinsen sagde forleden til Storkene.dk, at storkelauget planlægger en tur til Slesvig Holsten og storkebyen Bergenhusen.

”Vi har helt glemt hvordan en stork ser ud – så nu må vi ned og få genopfrisket hukommelsen” siger Trygve Marthinsen.

Måske kan storkelauget spare pengene til turen og blive hjemme i Ribe for at se storke. Her på Storkene.dk håber vi i alle tilfælde på det.




STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex