Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkepar ruger på æg

Sensationel tidlig start på ynglesæson




Lagt på Storkene.dk den 6. marts 2014

Storkepar ruger på sjællandske æg

Forårstegnene står i kø i disse dage. Lærken slår sine triller over markerne og solsorten synger i haverne. Og allerede nu er der pollen i luften, som er ganske generende for allergikerne. 

Men nu kan vi melde om et forårstegn, der bestemt ikke er generende for nogen – og dog.

I Gundsølille på Midtsjælland, har det gamle storkepar der har boet i landsbyen siden 2007, taget forskud på forårsglæderne. Torsdag kunne gartneriejer Jens Andersen melde, at hunstorken nu har lagt sig fast i på reden. Og det er ensbetydende med, at der nu er lagt æg og at rugningen er indledt.


Storkereden i Gundsølille kan ses på en gartneriskorsten.


- Et rugende storkepar her i starten af marts måned er meget usædvanligt. Det er formentlig første gang i Danmark, at et storkepar indleder ynglesæsonen så tidligt. Det er helt klart, at vejret, der allerede i februar var meget lunt, har lokket parret til at yngle, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk

Billedet fra vores naboland i syd er præcis det samme. Også her er storkepar gået i gang med ynglesæsonen – nogle startede endda i februar;

- Allerede den 12. februar sås det første storkepar i Slesvig Holsten i færd med at parre sig og siden er der kommet flere til. Den milde vinter har fået naturen til at gå amok.

 

Tidlig ynglestart kan være fatal

Det er dog kun de storke der har overvintret i nærområdet, der er i gang så tidligt. De fleste storke er først nu undervejs tilbage til yngleområderne mod nord og ankommer først om 3-4 uger.

Det er dog ikke uden fare for storke at yngle så tidligt på foråret. Det kan meget vel vise sig, at være en meget farlig strategi;

-  Let nattefrost udgør ikke noget problem for et storkepar, der sagtens kan holde æggene varme. Men da marts sagtens kan byde på både kuldeperioder og endda snestorme, kan det hurtigt ende meget galt for storkeparret, siger Jess Frederiksen, der dog på den anden side også ser fordele med tidlige storkeunger;

- Vi ser ganske ofte, at voldsomme sommerlavtryk med kulde og dagslang regn kan tage livet af et helt kuld storkeunger. Men det er normalt først i slutningen af maj disse uvejr indtræffer. Og på det tidspunkt vil storkeungerne i år være så store, at selv voldsom regn ikke kan gøre det af med dem. Det var det der skete i maj 2013, hvor hele kuldet i reden omkom af kulde.


Storkeunger i Gundsølille under ringmærking i 2011.
(Foto: Alf Blume)
 


Se storkeungerne på nært hold i juni

Klarer storkeungerne det frem til ringmærkningen, vil Storkene.dk, sammen med Dagbladet i Roskilde, fejre det med et jubilæumsarrangement ved storkereden. Det er nemlig præcis 10 år siden storkeparret ynglede for første gang i Danmark. Det fejrer vi med kaffe og kage den 14. juni kl. 14.00. 

Tilmelding til dette specialarrangement foregår ved henvendelse til Dagbladet i Roskilde efter den 29. marts.

Allerede den 8. marts kan du dog høre meget mere om storken - både i Danmark og i vores nabolande, ligesom du kan blive meget klogere på en storkens fødekilder.

Læs mere om dette arrangement, der foregår i Lynge i Nordsjælland her!



 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex