Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Halt stork får fine forhold

Havreholm Slot får ny krævende logerende




Lagt på Storkene.dk den 12. november 2013

Halt stork har slået sig ned på Havreholm Slot!

En skånsk hunstork på 3 år har siden starten af august holdt til ved Havreholm i Nordsjælland. Og da den ikke har i sinde at flyve videre, får den snart brug for hjælp.

Indtil nu har den klaret sig fint med den føde naturen kan bringe. Men frosten kommer før eller siden og så er det definitivt slut med at finde mad selv. Og ikke nok med det - storken har tilsyneladende skadet det ene ben;

”Efter stormen den 28. oktober, begyndte storken at halte på det ene ben” siger Bjarke Sørensen, der er direktør på Havreholm Slot og som har haft fornøjelsen at have storken boende siden august måned.

Hvad det halte ben skyldes, vides naturligvis ikke, men en ting er helt sikkert. En halt stork på denne årstid skal have hjælp mener Storkene.dk;

”Vi havde håbet at storken vendte hjem til Skåne hvor den kommer fra og har indtil nu holdt os tilbage med tiltag der kunne holde på storken. Men da den har kastet sin forkærlighed på Havreholm og slet ikke viser tegn på opbrud, må vi antage at storken bliver og så skal den altså have hjælp med føden” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk


Storken Oskar fra Skåne holder til i Veksø, hvor man ofte ser den på reden.

(Foto: Lars Møller Jensen)


Kost og logi på vej

På Havreholm Slot har direktør Bjarke Sørensen i et stykke tid overvejet at opsætte en storkerede til den logerende gæst. Men da han regnede med at storken enten tog tilbage til Skåne eller fortsætte mod varmere himmelstrøg, ville han vente til det blev forår. Men denne plan er nu fremrykket og storken får opsat en storkerede i den kommende uge på Havreholm Slot.

Samtidig med at storkereden opsættes, vil Storkene.dk levere foder til storken, sådan at den klarer sig igennem vinteren. Dermed får Bjarke Sørensen også den fornemme titel af "storkepasser".


Storken ses her lette ved Havreholm Slot. (Foto: Alf Blume)


Om den så bliver boende når det bliver forår kan ikke garanteres, men muligheden foreligger helt klart. Og bliver den, er der naturligvis en chance for at den får sig en mage og at Nordsjælland får sig et nyt storkepar. 

Udover storken ved Havreholm kan man opleve enlige storke i Veksø vest for København og Smedager i Sønderjylland. Og i Gundsølille ved Roskilde holder det gamle storkepar Ida og Emil til for 10 år i træk. Alle disse steder bliver storkene passet af beboerne af de gårde som fuglene har valgt at slå sig ned på. 


Nyttige links:

Læs mere om hvor storken kommer fra her

Se indslag på TV2 Lorry her

Se Storkene.dk´s egen fotograf Alf Blumes fotoserie af storken her

Se flere fotos af storken i Havreholm her:

http://naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_galleri.php?kgf=24754&KatSort=5

http://www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_galleri.php?kgf=24968&KatSort=5

http://www.youtube.com/watch?v=HTQh5XcspqA



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex