Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Endnu et kuld storkeunger er døde

Også i Smedager er der melding om døde storkeunger

 
 
 
Lagt på Storkene.dk den 22. juni 2013
 
 

 

Flaget på halvt i Smedager

I går kunne man meddele om storkeunger i Smedager i Sønderjylland. Lørdag formiddag var det hele dog slut.

Storkeparret har tilsyneladende opgivet ynglen og smidt unger og æg ud af reden. Hvorfor det hele er gået i kludder for storkeparret vides ikke. Siden april, hvor hunstorken ankom til reden, har der været problemer med at finde rytmen. Hunstorken forsvandt et par dage efter hun var ankommet til Smedager i flere døgn. Og da hun kom tilbage, var hun ikke helt stabil som mage for hanstorken Johan.

 
Mens der endnu var idyl på reden.
(Foto: Hans Skov)
 
Alt er gået galt

Storkeparret fik dog lagt æg og ruget unger ud og alt tegnede til at det skulle lykkes til sidst. Desværre holdet det ikke helt. I det hele taget er armene kommet ned for de danske storkefans;

”Storkesæsonen startede ellers fint og planmæssigt i april måned. Og med mange omstrejfende storke rundt omkring i Danmark gennem hele april og maj og tendens til pardannelser flere steder, samt et nyt storkepar på Als, tegnede sæsonen til at blive ekstraordinær godt” siger en trist Jess Frederiksen, der er formand for Storkene.dk, der havde håbet på mere;

"Fra slutningen af maj gik det dog galt. De fire storkeunger, der var i reden i Gundsølille ved Roskilde, omkom alle i et voldsomt regnvejr. Et par dage efter forsvandt storkeparret på Als, der helt sensationelt havde slået sig ned i en rede på Nordals. Og nu er ungerne i Smedager også omkommet. Dermed er alt hvad der kunne gå galt, gået grueligt galt".
Tilbage er der nu bare at se frem mod 2014, som gerne skulle blive meget bedre end dette fatale år 2013.
 
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex