Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkeinvasion over Danmark

Fra Gedser til Skagen meldes om storke

 
 
 
 
Lagt på Storkene.dk den 16. maj 2013
 
Opdateret den 17. maj kl. 06.00
 
Storkeinvasion over Danmark
Den storkeinvasion, der startede for et par uger siden, ser ud til at forsætte. Fra Gedser til Skagen indkommer derdagligt mange rapporter om storke til Storkene.dk
”I Nordjylland er der op til otte storke, hvoraf to af storkene forsøger sig med at bygge rede ovenpå en skaderede ved Tårs udenfor Hjørring. Den ene stork i denne flok er noget så sjældent som en polsk ringmærket stork” siger Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk

På Als, hvor Danmarks nyeste storkepar sensationelt har slået sig ned, har en tredje stork indtaget byen. Storken har indtaget den silo, hvor det nye storkepar i sidste uge forsøgte sig med redebygning, før de fik opsat en storkerede på en pæl.

I landsbyen Maltbæk ved Vejen i Sydjylland, er der tre storke der har slået sig fast ned i byen. Den ene stork er hollandsk. Disse storke får nu opsat en rede, men det er dog tvivlsomt om de yngler i år.

På Sydsjælland huserer fire storke og på midtsjælland er der set to storke ved Haslev. Ved Veksø var der i forrige uge en stork på den storkerede der opsattes sidste år. Denne rede er nu næsten beboet året rundt, da en skånsk hanstork bruger reden som overvintringsplads. Selv på Fyn er der set storke og der har også være en stork på reden her.

”Er man storkefan er det svært at få armene ned. Vi oplever noget helt usædvanligt i dette forår. Og trenden fra de seneste år med flere og flere storke slår nu helt igennem med etablering af nye par” siger Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk
 
En polsk ringmærket stork i flokken ses her i Tårs ved Hjørring
(Foto: Henrik Pedersen)
 

Men flere ynglende storkepar i 2013 skal vi nok ikke forvente.

”Det er for sent nu. Et storkepar skal have etableret sig med æg inden den 20. maj, hvis de skal have succes. Og tiden er nu ved at rinde ud” siger Jess Frederiksen, der alligevel glæder sig.

”Vi er dog lykkelige for at udviklingen i den vesteuropæiske storkebestand nu for alvor er vendt og for at storken nu igen er at se i Danmark som ynglefugl. De kommende år vil formentlig byde på endnu flere ynglepar i Danmark”
I Gundsølille ved Roskilde, kan man den 1. juni høre meget mere om hvad der sker på storkefronten og komme helt tæt på det ene af danmarks tre storkepar. Læs mere om dette arrangement her
 
 
OPDATERET DEN 17. MAJ KL. 06.00
Idag monteres en storkerede til storkene. Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk leverer og opsætter idag et storkeredestativ på den gård storkene primært opholder sig omkring.
Se fotos af de 8 storke her:
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex