Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken har ændret adfærd

Adfærdsændringer betyder voksende bestand

 
 
Lagt på Storkene.dk den 2 . marts 2013

 

Storken gider ikke trække til Afrika
Et nyt projekt skal forsøge at kortlægge hvorfor storken har ændret trækmønster. Det skriver Science Daily. Undersøgelsen er blevet iværksat af University of East Anglia. Siden midten af ​​1980'erne har et støt stigende antal storke droppet deres årlige træk fra Nordeuropa til overvintringspladser i Afrika.

I stedet er både Portugal og Spanien nu blevet tilholdssted for overvintrende storke, der søger føde på de store åbne lossepladser.

Projektet vil følge 15 adulte storke i et år ved hjælp af GPS sendere. Målet er, at undersøge hvorfor de har ændret deres trækadfærd. GPS senderne vil afsløre hvor storkene søger føde og hvilke bevægelser de foretager mellem fourageringsområderne.
Før 1995 var der kun godt 1000 overvintrende storke i Portugal. I 2008 var der over 10.000 overvintrende storke og tallet vokser fortsat.
Man mener at en kombination af klimaforandringer og de mange åbne lossepladser, der findes både i Portugal og Spanien er medvirkende årsager til at storkene har droppet det lange træk mod Afrika.
 
Storken i midten af billedet er en dansk stork der har overvintret i Spanien
(Foto: Helmut Eggers)
 
Adfærdsændring vækker håb i Vesteuropa

Der er heller ingen tvivl om, at storkens nye strategi helt klart er en af hovedårsagerne til, at storken i Vesteuropa nu er i fremgang.

"Ser vi isoleret på Danmark, er der slet ingen tvivl om, at der helt klart er sammenhæng mellem det stigende antal storke vi ser her i landet og storkens trækadfærd. Trækruten mellem Danmark og den iberiske halvø er ganske kort og overlevelsesraten er langt højere end hvad angår storke der trækker mellem Sydøstafrika og Danmark. Der er op til 9000 km i forskel på et træk fra Sydøstafrika i forhold til et træk fra Spanien" siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk, der også anfører, at man ser en forskel på hvornår de første storke er tilbage på ynglepladserne idag i forhold til før 1980.

"En tur fra Spanien til Danmark tager blot 3 uger for en hurtig stork og storken er dermed hurtigere tilbage i yngleområdet end de storke der overvintrer i Afrika. De storke der overvintrer på den iberiske halvø er typisk tilbage i første halvdel af marts, hvorimod de individer der har overvintret i Afrika først returnerer i april måned".

Lige syd for grænsen er de første storke der har overvintret i Spanien ankommet til Slesvig Holsten i den forgangne uge og de første storkepar er nu dannet. I løbet af de kommende uger vil vi se de første storke i Danmark.
 
Læs mere om det store GPS projekt på Science Daily
Læs mere om GPS mærkede tyske storke på NABU.DE
Læs mere om storken i Slesvig Holsten her


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex