Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkeboliger skal hovedrenoveres

Tryggevælde Ådal gør klar til storkens ankomst


 

Lagt på Storkene.dk den 26 . januar 2013

 
 
Tid til forberedelse på storkens ankomst!

Selvom vi stadig mangler en måned af den lange kolde vinter, så er det alligevel tid til at tænke frem mod foråret.

I Tryggevælde Ådal på Stevns, blev der for en del år siden opsat en række storkereder. Opsætningen blev dengang iværksat af foreningen for Tryggevælde og Stevns Ådals Bevarelse, med den tidligere næstformand i Storkene.dk Svend Bjørn Keil som primus motor.

Foreningen har indtil for et par år siden stået for vedligeholdelsen af de otte storkereder der er på forskellige lokaliteter i og omkring ådalen. Men vedligeholdelsen af rederne er nu overgået til Storkene.dk. Og med den udvikling der har været i de seneste år, hvor flere storke har valgt at lægge vejen forbi Tryggevælde Ådal og endda har oversomret i ådalen, er arbejdet med renoveringen blevet meget presserende. Ådalen kan nemlig meget vel komme til at udgøre rammen for Danmarks næste storkepar.

Årsagen er, at udviklingen for storkebestanden i Skåne er inde i en rivende udvikling. Og hvor man tidligere oplevede store problemer med at få ungstorkene fra Skåne til at trække bort er det nu lykkedes for folkene bag storkeprojektet, at få stort set alle de unge storke til at indlede borttrækket i august og september. De trækkende storke returnerer til deres fødeområde i løbet af foråret og Sjælland udgør er bropunkt på deres trækvej.
 
En af storkene i Tryggevælde Ådal. Her er det  ungstorken
1A88, der er udruget i Gundsølille i 2010.
(Foto: Knud Ole Andersen)
 

Det er en kombination af storke herfra, samt storke fra Polen og Tyskland, der må forventes at indtage ikke mindst det østlige Danmark i de kommende år.

Tryggevælde Ådal har bevist, at den kan brødføde et storkepar igennem en sommer. Dette så vi i sommeren 2012, hvor en dansk og en skånsk ungstork havde slået sig sammen og var i området fra maj til august.

Derfor er det vigtigheden af vedligeholdet af de slidte reder meget vigtig. Et team fra Storkene.dk vil den 9. marts udbedre en række af de vigtigste reder. Derudover vil der blive opsat yderligere en ny storkerede hos dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen, der bor ideelt med udsigt over ådalen.

 

Vinterstorkene trives og venter på foråret

Mens vi mennesker nu begynder at nyde at foråret ikke længere er så langt borte, så lader det til, at de storke der overvintrer her i landet, blot slapper af og hygger sig trods de mange kuldegrader vi har oplevet de sidste par uger. Både i Veksø og Gundsølille vest for København og i Smedager i Sønderjylland, meldes der om fryd og gammen i rederne.

Han-storken i Smedager er dog alene i reden og må vente et par måneder endnu før han forvente at hun-storken vender hjem til reden. Og i Veksø må man forvente, at storken Oskar kun er til låns og sætter kursen mod nordøst og tager hjem til Skåne. Det har han gjort både i  foråret 2011 og 2012.
 
 
En hvid stork i et hvidt landskab - her storken Oskar i Veksø!
(Foto: Michael Hultman)
 

Ida og Emil i Gundsølille kan dog se frem mod den sidste ”feriemåned”. I marts måned går det igen løs, når den 9. ynglesæson indledes og strabadserne med opfostringen af et nyt kuld storkeunger går i gang.

 

Besøg træsko- og storkelandet Holland i maj

Mens vi kæmper med at få storken tilbage til Danmark, ser det helt anderledes ud i bl.a. Holland.
 
Her har man en stor storkebestand, som du kan besøge sammen med Storkene.dk i maj måned, hvor storkeeksperterne Hans Skov og René Rietveld guider os gennem det bedste Holland kan byde på når det drejer sig om storke.
 
 
Storkereder i  Hollandske højspændingmaster.
(Foto: Hans Skov)
 
 
Vi har stadig ledige pladser på turen. Så interesserer du dig for storken og det landskab den trives i, så er denne tur alletiders chance for at se hvad der skal til for at også Danmark kan blive ligeså attraktiv for storken.
 
På denne tur er der opsamling både på Sjælland og i Syd- og Sønderjylland!
 
Læs mere om turen her


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex