Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Privatlivspolitik hos Storkene.dk
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Rumænien
I juni måned 2019 kan du rejse langt tilbage i tiden med Storkene.dk
Læs mere

Kig op – hobevis af storke er snart over os
Rekordmange storkeunger på vej på vingerne
Læs mere

Varm sommer giver rekord mange storkeunger
Storkeparrene har nydt godt af varmen
Læs mere

Storkepar har snydt alle
Sjællandsk storkepar har femlinger
Læs mere

Storkeunger reddet fra uventet kant
Kunstvanding giver storkeunger livgivende mad
Læs mere

Første storkepar på plads i Sønderjylland
Storkereden i Smedager er igen beboet af storkeparret
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken der forelskede sig i Sjælland – om vinteren!

Veksø er nu storkeby året rundt!

 
 
Lagt på Storkene.dk den 27. oktober 2012

 
 
Kort rejse til vinterkvarteret
 
Storken Oskar, med ringnummer 855, har vist sig at være trofast, Endog meget trofast. Og doven!
 
I Veksø venter man nu spændt på storkens ankomst to gange om året. I marts/april og igen i oktober/november. Og i år har man ikke spejdet forgæves - hverken da storken var en forårsbebuder i april, eller nu, hvor Oskar kan siges at være en vinterbebuder.
 
Han kom for første gang fra Skåne til Sjælland i oktober 2010, hvor han valgte at slå sig ned i Stærkende ved Hedehusene. Han fik opsat en rede uden for byen og var her hele vinteren.  Familien Jørgensen, der havde fornøjelsen at passe på Oskar,  havde naturligvis håbet, at han var blevet  her. Netop denne vinter var ekstrem kold og der var brugt mange kræfter på at passe på ham. Men da vinteren slap sit tag og foråret kom, forlod Oskar Stærkende og fløj hjem til reden i Østra Tvet, i Skåne, hvor han og konen fandt sammen og fik to unger.
 
 
Oskar ses her under sidste vinters besøg i Veksø
(Foto: Lars Møller Hansen)
 
 
 
Da det blev efterår 2011 var udlængslen igen så stor, at han trak hele vejen over Sundet til Sjælland. Denne gang var det dog  ikke Stærkende, men Veksø der vakte hans interesse.  Og endnu engang fik Oskar charmeret sig til en rede. Han havde nemlig den dårlige vane at overnatte på jorden. Og storken kunne derfor nemt ende som bytte for en ræv.

Derfor blev der med møje og besvær rejst en rede ud til Værebro Ådal i Tue Møllers baghave.  Og her hyggede Oskar sig lige til det blev marts  og drifterne, konen – og ikke mindst Østra Tvet – trak i ham.

Reden blev dog allerede i april overtaget af en ny stork. Den danske ungstork Christian (1A88) valgte bl.a. Veksø som sin sommerresidens.  Og den flotte rede fik sig en ny beboer for sommeren.

Og nu er Oskar så tilbage i Veksø og har atter indtaget reden. Da han kom var han dog ikke alene. Han havde slæbt hele fem artsfæller med sig, der dog valgte at drage videre efter et par dage. Derfor her han nu alene tilbage.

Og Tue Møller får igen æren at sørge for at Oskar klarer sig helskindet igennem vinteren til det bliver forår. Til den tid kan han så forhåbentlig igen kan overgive reden til storken Christian, der i 2013 er en kønsmoden herre på tre år og som forhåbentlig får sig en mage.



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex