Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Fakta om skånske storke

Hvad er rigtig og forkert om de skånske storke

 
 
 
 
 
Åter till startsidan 
 

Af Emma Ådahl,Storkprojektet  og Jess Frederiksen, Storkene.dk
 
Torsdag den 18. oktober, 2012
 
 


Fakta om skånske storke
 
I den forgangne uge er der kommet rigtig mange, både bekymrede og glade henvendelser til os, fra alle dem der har set skånske storke på Sjælland. Og spørgsmålene er mange.
 
I denne artikel prøver vi at skitsere hvad der er op og ned - rigtig og forkert. For flere udtaler sig desværre mod bedre vidende og er med til at skabe et forvirrende billede.
 
 
Hvilke storke er der tale om?
 
Der er tale om primært ungstorke, der er ude på deres første træk.
 
 
Kan de overleve i et dansk efterår - og er de ikke vant til at blive fodret?
 
De er ikke blevet fodret af mennesker på noget tidspunkt. Der findes dog antageligvis gamle projektstorke i gruppen også. Disse er tidligere blevet fodret, men udelukkende når jorden er dybfrossen i december til marts.
 
Fra april til november finder de selv deres føde. Ungstorkene har, siden de forlod reden, selv fundet føde i naturen.
 
Storke fotograferet under fødesøgning ved Veksø. (Foto: Eva Andersen)
 
En stor del af den føde en stork indtager, består af orme, snegle og biller. Netop orme er der rigeligt på denne årstid, hvor jorden er våd og sumpet og i Skåne er regnorme det vigtigste fødeelement i lange perioder. Særligt sent på efteråret og i det tidlige forår.
 
Derudover er der rigtig mange mosegrise. Mosegrise er, netop på den type mark storkene fouragerer på, lette at få fat i, da græsset er helt kort. Flere fourageringssteder i Skåne har her i efteråret haft besøg af storke i ganske lang tid. Det har primært været kløvermarker, der har budt på store mængder af mus og mosegrise.
 
 
 
Er der padder i naturen i oktober og november?
 
 
På mange af de enge og marker hvor ungstorkene fouragerer, er det ikke padder de går efter. Og padder er på denne årstid ikke øverst på storkens "menukort".
 
Skulle storken gå efter frøer, så er de faktisk aktive endnu. Selv om vinteren, når temperaturen kommer over 8 grader, bliver padder aktive. Og netop nu er temperaturen på vej op og vil i de kommende dage nærme sig de sommerlige 20 grader.
 
 
Hvad hvis de bliver?
 
 
Skulle storkene - eller blot nogle få af dem - vise sig ikke at trække bort, vil foreningen Storkene.dk i samarbejde med Storkeprojektet i Skåne tage over og sørge for at storkene bliver vinterfodret med daggamle kyllinger og fisk, sådan at de ikke kommer til at lide nød igennem vinteren. Ingen storke vil omkomme som følge af sult. Det forventes dog stadig, at storkene drager videre før det bliver vinter.
 
Vi har tidligere her i Danmark haft fornøjelsen at fodre de få storke der hidtil er blevet i Danmark i løbet af vinteren. Dette er sket på Agersø, i Sønderjylland, Veksø og Stenløse. Og alle de storke har klaret sig fint siden da. Ved Smedager i Sønderjylland fik storken der sig endda en mage i foråret 2012 og fik 2 unger på vingerne.
 
 
Kan man selv fodre dem?
 
Vi anbefaler at man ikke fodrer dem. Storkene skal ikke fratages incitamentet til at trække bort ved hjælp af fodring. Skulle det blive vinter og man får sig en overvintrende gæst, skal man fodre dem efter anvisning fra Storkprojektet eller Storkene.dk
 
 
 
 
Skånsk ungstork fra Flyinge Kungsgård ved Rødby den 18. oktober.
(Foto: Jørgen Christensen)
 
 
Hvor er de skånske ungstorke på vej hen?
 
 
Langt de fleste skånske ungstorke trak bort i august og september. En del af storkene opholder sig på den iberiske halvø, hvor 20.000-30.000 vesteuropæiske storke overvintrer.
 
Sidste år trak næsten alle skånske ungstorke bort i august. Hvorfor en så stor del er blevet tilbage i år vides ikke. Men hvert år bliver nogen af ungstorkene tilbage. Vi mener at årsagen kan være, at ungstorkene knytter sig til nogen af de gamle "ikke trækkende" storke og at det dermed er socialt betinget. Tidligere har man ment, at det var generne der have betydning for om storken var god til at trække eller ikke. Men resultater og forskning har vist, at dette ikke er tilfældet. Dette vil naturligvis blive gransket, sådan at man kan forsøge at undgå dette i fremtiden.
 
 
Eksempel på ringmærkning.
(Foto: Jørgen Christensen)
 
Derfor håber vi, at folk der ser storkene, kan bidrage med at aflæse ringene, sådan at man kan se hvilke individer det drejer sig om. Storkene er forsynet med både farveringe på det ene ben og sorte PVC ringe med tydelig påskrift – eks. SVS 1234 – på det andet ben.
 
For mere information om storkeprojeket - klik her
 
Informationer om aflæsning af ringene modtager vi meget gerne.
 
 
Storkene.dk

Formand Jess Frederiksen

Tlf.: +45 24 66 66 58

 
Storkprojektet, Skåne

Projektleder Emma Ådahl

Tlf.: +46 709-98 02 25

Email: stork@skof.se



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex